Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

5 tips når moderkærligheden lader vente på sig

moderkearlighed

Vi hører om den altoverskyggende kærlighed, som en nybagt mor rammes af, den første gang hun kigger sin baby i øjnene for første gang.

Vores mor, søster og veninder har fortalt om det og vi læser om det på nettet og i bøger.

I 40 uger går man rundt og glæder sig til at blive mor. Man har mange tanker om, hvordan det bliver at være mor, hvordan den lille ser ud og hvilket væsen guldklumpen har.

En masse forestillinger flyver gennem hovedet, men én ting er man sikker på: Man bliver verdens lykkeligste menneske, når den lille nye verdensborger lander på sin mors bryst.

Læs også: Tegn og symptomer på fødselsdepression

 

Hvor er moderkærligheden?

Og så ligger man dér med en dejlig, varm nyfødt og føler måske ikke rigtig noget.

Ikke ligegyldighed, men den store kærlighed kan bare ikke rigtig findes frem. Hvad er dét nu for noget?

Ikke alle kvinder oplever moderfølelsens væsen lige med det samme, og det sker faktisk for mange flere, end man tror.

Problemet er bare, at det er tabu – omgivelserne kommer på besøg på barselsgangen og spørger: ”Er det ikke fantastisk?” og ”Er det ikke bare det største!”

Det er for vidtrækkende at sige ”næh”, selvom det måske er det, man inderst inde føler.

 

Du skal lære dit barn at kende

Der er intet galt i, ikke at elske sit barn betingelsesløst fra starten.

Det er et helt nyt menneske, der er blevet født – og det skal du først til at lære at kende.

 

Læs også: 4.000 mænd får årligt en fødselsdepression

 

Følelserne omkring barnet

Måske havde du forestillet dig, at barnet så anderledes ud, havde et andet køn end forventet eller fødslen er gået på alle andre måder, end du havde håbet.

Du kan føle, at det barn der har boet inden i dig, pludselig er fremmedgjort og det kan være svært at håndtere.

Samtidig er man træt ovenpå en fødsel og psyken meget let-påvirkelig af de hormoner, der florerer i en nybagt mors krop.

Det kan være, man har mest lyst til bare at sove – men det kan ikke lade sig gøre med et helt nyt spædbarn, som gerne vil ligge og sutte det meste af tiden.

Og det her præstationsangsten bliver blandet med den dårlige samvittighed over, at starten på livet som mor ikke lige blev så lyserød, som man var blevet lovet.

For kan man overhovedet finde ud af at være mor, når man ikke engang kan elske sit barn eller bare helst vil sove?

Der er også typisk mange besøg den første tid efter fødslen. Alle vil jo gerne se det lille vidunder og man nænner ikke at sige nej, selvom man måske burde.

Dette kan betyde endnu mere brænde til den dårlige samvittighed. Alle forventer, man er glad og lykkelig, hvilket kan føles som et stort pres.

Og desværre kan man møde besøg, som ikke har så meget pli og allerede fra første blik på babyen kommer med gode råd, spørger til om man nu også er helt sikker på, at den lille ikke fryser eller kommer med kommentarer om ”at så må vi da håbe, du har mælk nok”.

Det er ikke så underligt, hvis man føler sig lidt presset.

 

5 Tips til at få det bedre

Hvis du er en af de mange kvinder, der oplever den første tid med baby som knap så lykkelig, får du her nogle gode råd til, hvordan du kan få det bedre:

 

#1 Fortæl om det

Vær ærlig og sig det, som det er. Du vil opleve at mange faktisk selv har haft det som dig.

Det allervigtigste er at være ærlig overfor barnets far, så han kan hjælpe dig bedst muligt.

 

#2 Inviter kun de nærmeste

Skru ned for barselsbesøgene i den første tid efter fødslen. Inviter kun mennesker, du virkelig har lyst til at se, og som du ved du vil få støtte af.

Den sure tante, der havde dumme kommentarer om din vægt i graviditeten skal du skåne dig selv for – hun har nok ikke pakket riven væk, bare fordi du har født.

Bedsteforældre, oldeforældre og dine egne søskende må være maksimum og kun, hvis du orker det.

Hvis du ikke har lyst til at få besøg, er det her vigtigt, at du er ærlig eller beder din kæreste om at forklare sammenhængen, så I undgår stridigheder – dette kan nemlig føre til mere uro i dit hoved.

Tiden skal bruges på at knytte dig til babyen og ikke alt muligt andet.

 

#3 Giv dig selv tid

Acceptér at ting tager tid, og at sådan kan det også være med moderkærligheden.

Se på kærligheden som et lille træ der skal vokse sig større og ikke som et kæmpe egetræ der lander på din plæne fra dag et.

 

#4 Snak med din sundhedsplejerske

Snak med sygeplejersken på barselsgangen eller med din sundhedsplejerske, når du er kommet hjem.

Det kan være svært at få ordene ud, så du kan derfor med fordel skrive det ned.

Husk på at sundhedsplejersken har mødt tonsvis af andre kvinder, der har det som dig. Hun synes ikke du er underlig!

 

#5 Der er masser af hjælp – brug den

Hvis du stadig efter nogle uger har det svært med din nye rolle eller ikke føler så meget for barnet, som du selv synes, du bør, er det vigtigt, at du igen tager kontakt til din sundhedsplejerske eller din læge.

Ingen skal acceptere at begynde at få det dårligt i sin nye rolle og hvis du har brug for hjælp gælder ”jo før, jo bedre”.

 

Vi lover dig:

Kærligheden til det lille nye menneske skal nok komme og du er ikke nogen dårlig mor.

Du er faktisk den bedste mor – selvom du ikke magter at være mor lige nu, tager du dig af din baby på allerbedste vis.

Og det er dét, en baby har brug for: En mor som tager sig af den ligegyldigt hvad.

Hvor skal jeres baby sove? Hos jer i dobbeltsengen? I liften? Måske i en nykøbt vugge, eller i en vugge du selv lå i som barn?

Måske får I at vide på barselsgangen at baby har bedst af at lægge mellem jer, eller måske fortæller de jer at babyen ikke skal lægge imellem jer. Det er meget forskelligt fra barselsgang til barselsgang.

Baby i forældrenes seng

Fordelene ved at have babyen med i jeres seng, er at det kan være rigtig hyggeligt for jer alle sammen, hvis I kan finde ro til det. Det er godt for spædbarnet med den tryghed det giver at mor og far er lige ved siden af, og det kan også give jer en tryghed at have barnet lige ved siden af. Og så er det nemt hvis du ammer, at du lige har baby ved siden af dig og ikke skal vågne rigtigt og rejse dig efter barnet. Mange kan nemlig amme i søvne.

Vær dog opmærksom på at Sundhedsstyrelsen i denne folder fra 2012 påpeger følgende:

“Især i de første tre måneder er risikoen for vuggedød øget ved samsovning. Såfremt forældrene alligevel vælger at sove sammen med deres spædbarn, skal barnet have mindst lige så meget plads at sove på, som hvis det lå i sin egen seng, og barnet bør ikke sove mellem forældrene.”

Skal baby sove i sin egen seng?

Det kan også være at det passer jer bedst at lade baby sove i sin lift det første stykke tid, der er trygt og tæt, og babyen ligger forholdsvis beskyttet for træk mm. Det er også praktisk at kunne transportere babys seng med et snuptag. En variant kunne være at stille liften, inklusiv baby i dobbeltsengen. Eller måske i tremmesengen?

Hvis babyen skal ligge i tremmesengen uden lift, er det en god idé at polstre sengen godt med en dyne rundt i kanten eller nogle bamser, så sengen virker mindre, så føler barnet sig mere trygt efter 9 trange måneder i mors mave. Man kan også købe eller selv sy en såkaldt babynest, som er en lille madras med kanter.

Så meget skal din baby sove

Der findes også en lille tremmeseng med tre sider, som kan spændes på den voksnes seng ude i siden, så der er direkte adgang til babyen.

Det kan være I har en arvevugge i jeres familie som jeres lille nye skal putte i. Eller I kan købe en ny og smart og funktionel vugge, som kan hænge i loftet og vugge baby blidt frem og tilbage.

Der findes også en såkaldt slyngevugge som gynger baby blidt samtidig med den svøber sig om barnet og giver det tryghed.

Mulighederne er mange, men vigtigst er at baby er tryg og I ligeså, I skal sammen finde ud af hvad der passer bedst til jeres behov.

– See more at: http://www.min-mave.dk/artikel/baby-0-12-mdr/hvor-skal-baby-sove.html#sthash.4YFYgS4G.dpuf