Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Børnepenge – udbetaling og satser for 2020

Rigtig mange børnefamilier glæder sig til at få udbetalt børnepenge.

Børnepenge er en sats, der reguleres hvert år, og ændrer sig i takt med barnets alder.

 

Hvem har ret til børnepenge?

Alle i Danmark, med børn under 18 år, har ret til at få børnepenge. De udbetales fire gange om året, skattefrit, og har været det siden 1987.
Ydelsen hedder oprindeligt Børne- og ungeydelse, men er bedre kendt som børnepenge, børnecheck osv. Kært barn har mange navne <3

 

Hvornår og hvor meget?

På dette billede kan du se, hvor meget du har ret til at få udbetalt.
Satsen kan ændre sig år for år, da den følger udviklingen i den danske økonomi. Derfor er det en god idé at tjekke op på det ved årsskifte.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Datoer for udbetaling af børneydelse i 2020

1. udbetaling 20. januar 2020

2. udbetaling 20. april 2020

3. udbetaling 20. juli 2020

4. udbetaling 20. oktober 2020

 

Datoer for udbetaling af ungeydelse i 2020

Ungeydelse bliver udbetalt hver d. 20. i måneden.

 

Jeg er gravid, hvornår modtager jeg de første børnepenge?

Du modtager børnepenge det første kvartal efter, du har født dit barn.

Føder du fx den 31. december får du udbetalt beløbet første gang den 20. januar.

Føder du derimod den 1. januar må du således vente med første udbetaling til den 20. april.

Er datoen ikke en bankdag går pengene ind sidste bankdag inden den 20. i måneden.

 

Børnepenge ved tvillinger eller trillinger

Du kan få et børnetilskud i kvartalet for hvert barn ud over det første barn.

Dvs. at der til tvillinger udbetales ét flerbørnstilskud, til trillinger udbetales to flerbørnstilskud osv.

Børnetilskuddet er skattefrit ligesom de traditionelle børnepenge.

 

Børnetilskud til enlige

Hvis du er skilt bliver børnetilskuddene udbetalt til den af forældrene som enten har fuld forældremyndighed eller bopælsret.

For at få børnetilskud for enlige skal man søge om det.

 

Kilde: www.borger.dk