Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

ANNONCE

3 ting du ikke vidste om efterfødselstræning

Efterfødselstræning-med-barn

I dag fortæller Maria om 3 ting, du IKKE vidste om efterfødselstræning, men som er super essentielle for energi og overskud!

Hvis du allerede nu ved, at du har et mål med træning og sundhed til efteråret, kan du tilmelde dig vores gratis mini-kursus: “Flad mave efter fødslen”. Her lærer du alt, du skal vide om at styrke din kerne og forebygge og behandle delte mavemuskler!


Vi træner, fordi efterfødselstræning kan gøre dig glad

Træning kan gøre dig glad og gøre dig til den mor, du gerne vil være.
Styrketræning og motion bruges som behandling af fødselsdepression. Når du styrketræner, frigiver kroppen dopamin og endorfiner, som gør at du får denne her ”feelgood” følelse i kroppen efter træning. Denne følelse sidder i kroppen resten af dagen, og du vil føle, at du har mere overskud og mere energi. På den måde kan du også være den mor, du gerne vil være for dit barn.

Når du går rundt og er træt og mangler overskud, vil din tålmodighed blive sat på prøve. Du vil måske synes, at dagen er sur og trist, og nogle gange venter du bare på, at du kan putte dit barn, eller at din partner kommer hjem. Så sidder du tilbage med dårlig samvittighed over, at du burde nyde at være sammen med dit barn.

Hvis du træner vil du få mere overskud og energi til at være sammen med dit barn og til at kunne klare din hverdag. Du vil blive den mor, du gerne vil være, og den kone/kæreste du var før din graviditet fyldt med energi, glæde og overskud. Hende kan du finde igen ved hjælp af efterfødselstræning.

 

Vi træner ikke for, at du skal blive slank

Efterfødselstræning handler ikke om at komme af med sine fødselskilo og få en flad mave. Måske er det det, du gerne vil? Det egentlige formål med efterfødselstræning er at få styrket kroppen, så du kan holde til at bære rundt på dit barn, og så du kan komme i form igen efter din graviditet. En graviditet er hård ved kroppen, og mange oplever ondt i lænden under graviditeten. Blot fordi at du har født, er det ikke ensbetydende med, at dine graviditetsgener forsvinder. De kan sagtens sidde i kroppen, og det er vigtigt at få afhjulpet disse problemer hurtigst muligt.

Samtidig er det vigtigt, at du får genoptrænet din kernemuskulatur og får reduceret din rectus diastase (delte mavemuskler), hvis du har det. Din krop kan ikke fungere optimalt, hvis disse ting ikke bliver taget hånd om efter en fødsel. Din kernemuskulatur skal hjælpe dig overalt i din hverdag. Når du står op, når du går, når du løber, og når du bærer på dit barn. Din krop er afhængig af din kernemuskulatur. Derfor er det vigtigt, at du får lært at aktivere eller genaktivere den på den rigtige måde, således at din krop kan få den fulde hjælp fra din kernemuskulatur. Samtidig er træning af kernemuskulaturen også en måde at reducere delte mavemuskler. Det er vigtigt, at du får styr på dine delte mavemuskler, da disse kan skabe en ustabilitet i din krop, som kan medvirke til, at du på sigt kan få ondt i ryggen, ondt i knæet eller ondt i bækkenet. Delte mavemuskler og en svag kerne kan også vise sig som en topmave, hvor du føler at du, flere måneder efter din fødsel, stadig ser små-gravid ud.

 

Vi træner, fordi dit barn ikke bliver ved med at veje 4-5 kg.

Det er muligt, at du på nuværende tidspunkt sagtens kan holde til at bære på dit barn. Måske får du lidt ondt i ryggen eller nakken, men det er ikke noget, som du ikke kan håndtere. Det kan også være, at du er en af dem, der synes at din ryg, nakke og skuldre er helt ødelagte, og du har så ondt, at du allerede har ringet og bestilt en tid til behandling.

Uanset hvilket af de to scenarier der passer bedst på dig, er det vigtigt at huske på, at det kun bliver hårdere at bære på dit barn, jo tungere det bliver. Når dit barn kommer til at veje 10 kg eller mere, skal du fokusere ekstra hårdt på at holde den rigtige spænding og bære på den rigtige måde. Her er du bl.a. afhængig af, at din kernemuskulatur er blevet genetableret. Du er også afhængig af, at du har fået styrket din ryg og dine skuldre, så du ikke kommer til at trække skuldrene op til ørene, når du bærer på dit barn. Mange oplever, at de, når barnet bliver større, læner sig tilbage for at kompensere for barnets vægt. Når du læner dig tilbage, kan det give problemer med lænden, og mange oplever at få ondt i både ryggen og lænden. Derfor får mange også en dårlig holdning, efter de er blevet forældre. Det er simpelthen fordi, at du ved at bære forkert overbelaster din lænd. Derfor træner vi for, at du kan blive stærk nok til at bære på dit barn nu, men også for at du ikke får ondt om 6 mrd., når dit barn stadig vil løftes af sin mor hele tiden.

 

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om efterfødselstræning, og hvis du samtidig drømmer om at opnå en flad mave efter fødslen, så tilmeld dig det gratis 4 dages mini-kursus: ”Flad mave efter fødslen” her: (INDSÆT LINK).

 

Referencer:

https://dianeleephysio.com/education/diastasis-rectus-abdominis-postpartum-health/

Association of Efficacy of Resistance Exercise Training With Depressive SymptomsMeta-analysis and Meta- regression Analysis of Randomized Clinical Trials. Brett R. Gordon; Cillian P. McDowell; Mats Hallgren; et al

https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapeutisk-afdeling/behandlingsforloeb/graviditet-og-foedsel/oevelser-efter-foedsel/Sider/Pas-paa-daarlige-vaner.aspx

Læs også: