Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Sådan piller du din babys bussemænd

 Det kan være svært at pille bussemænd på et lille barn

Når baby bliver forkølet, kan der fra tid til anden opstå hårde bussemænd i barnets næse på samme måde, som det kan ske for os voksne.

Vi har det jo noget nemmere end de små, da vi har flere forskellige måder at få skorperne løsnet og ud af næsen igen. Men det kan baby ikke.

Derfor bliver vi nødt til at hjælpe den lille, så bussemændene ikke generer under måltiderne, fordi barnet naturligt har munden lukket omkring brystvorten og derfor har brug for at trække vejret gennem næsen.

 

Sådan piller du bussemænd på din baby

Der er flere måder du kan hjælpe din baby på

 

#1 Fjern det med modermælk

Dryp en lille smule modermælk i barnets næse, du kan både bruge en pipette hvor modermælken er suget op i eller gøre det direkte.

Modermælken er med til at løsne de hårde skorper der har sat sig fast i barnets næsebor.

 

#2 Pipette med saltvand

Du kan også prøve med en saltvandsoplysning, du kan købe praktiske og effektiver pipetter med saltvandsopløsningen på apoteket, og dryppe det direkte ind i barnets næsebor.

 

#3 Kild baby under næsen

Nu hvor skorperne er løsnet inde i barnets næse, skal vi også have dem ud.

Det nemmeste vil være at barnet selv nyser dem ud, men det er jo ikke helt så ligetil med en nyfødt baby.

Du kan dog altid prøve at kilde baby lidt under næsen i håb om at et nys opstår.

 

#4 Stofble

Tag en blød stofble, rul de ene hjørne på stofbleen, sæt forsigtig enden af den rullede stofble op i det ene næsebor på barnet og forsøg at ”feje” den løsnede skorpe ud.

Pas på at du ikke skubber skorpen længere op i næsen frem for at få den ud af næsen.