Close
Log Ind Opret Bruger
5 Fordele og 2 ulemper ved at bruge belly binder efter fødslen
facebook pinterest twitter

5 Fordele og 2 ulemper ved at bruge belly binder efter fødslen

Redaktionen
8 oktober 2019, 08:11 Redaktionen

Belly binder efter fødslen holder maven på plads

Du kender nok belly binderen fra din farmor eller de støvede butikker, fyldt med bandager. Teorien er at man kan støtte sin mave og hjælpe sine mavemuskler med at samle sig igen, efter fødslen. Det er jo fantastisk, men virker det?

Her får du 5 fordele og 2 ulemper ved at bruge belly binder, samt Min-Maves brugernes ærlige mening om den sag.

 

Fordele ved at bruge belly binder

#1 Støtter maven under bevægelse

Under din graviditet og fødsel mister du en del muskelstyrke i maven, ryggen og bækkenbunden. Belly binderen støtter op omkring din maveregion, hvilket kan hjælpe dig med at komme hurtigere i gang med at gå ture med barnevognen og klare husholdningen.

Læs også: Sådan kommer du i form med barnevognen

 

#2 Hjælp livmoderen med at krympe

Når du er gravid, udvider din livmoder sig op til 500 gange dens oprindelige størrelse for at kunne rumme din baby og vandet omkring den. Efter fødslen skal din livmoder trække sig sammen og blive lille igen. Belly binderen siges at kunne hjælpe livmoderen med at strække sig hurtigere sammen.

 

#3 Hjælpe organerne tilbage på plads

Under graviditeten flytter organerne sig, for at give plads til din baby. Belly binderen presser mod maven, og hjælper med at skubbe dine organer tilbage på plads.

 

#4 Øget blodcirkulation hjælper din hud med at genfinde sin elasticitet

Presset mod huden fra belly binderen, øger blodcirkulationen, og kan på den måde være med til at dit maveskin trækker sig pænere sammen.

 

#5 Store fordele for dig der har fået kejsersnit

Hvis du har fået kejsersnit, så kan en belly binder gøre underværker for din bevægelighed og reducere hævelse. Husk dog at et kejsersnit er en stor operation, og at du derfor skal konsultere din læge, inden du gør noget.

 

2 ulemper ved at bruge belly binder

Der er selvfølgelig også ulemper ved at bruge en belly binder døgnet rundt i flere måneder.

 

#1 Konstant press mod maven er udmattende

Hvis du bruger shape wear kender du følelsen. Det er bare udmattende at have et konstant pres mod maven, også selvom støtten føles rar de første timer. Det kan mærkes når du spiser, når du krummer dig sammen og

 

#2 Det kan begrænse dit tøjvalg

Belly binderen kan ses under tøjet, og derfor kan det begrænse dit udvalg af tøj.

 

Min-Mave brugernes ærlige mening

Teori er en ting, men på Min-Mave ved vi godt, at det eneste der virkelig betyder noget, er andre mødres ærlige erfaringer med det. Derfor får du også lige vores brugeres holdning til belly binders.

”Jeg har brugt Belly bandit fra dagen efter fødslen og til nu, hvor han er 5 uger. Jeg har fåetSÅ mange kommentarer på hvor hurtigt jeg har fået min figur igen! Det fik jeg ikke ved mine 2 andre børn – og der brugte jeg ikke BB. MEN jeg skal stadig træne mavemusklerne, for de er slappe og der sidder stadig mere fedt på maven end inden jeg blev gravid. De 2 ting hjælper BB altså ikke mod.” FrusB

”Jeg har en men er ikke god til at få den brugt. Jeg synes den er alt for varm, så jeg sveder og huden klør. Samtidig er det lidt som om jeg måske er lige lav nok så den sidder halvt oppe i brysterne og irriterer mig.” MoniqueA 

“Jeg tror altså at maven hurtige kommer på plads hvis den er “fri til at slaske” så spænder du jo automatisk i mavemusklerne og får dem trænet op, hvorimod hvis den bare bliver “holdt på plads” så bliver den slet ikke trænet og varer endnu længere… Bare en teori jeg selv har, men det kunne da være spændende om der fadntes noget konkret bevis på hvad der virker bedst” Niver