Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

ANNONCE

Forbrugerrådet Tænk finder farlige flammehæmmere i bæreseler

Farlige flammehæmmere i bæreseler

Forbrugerrådet Tænk har offentliggjort en ny undersøgelse af bæreseler, der viser, at tre af de kendte mærker indeholder uønskede stoffer, der kan være skadelig for din baby.

Bæreselen er næsten uundværlig, når man har et lille spædbarn, fordi den gør det muligt at bære rundt på dit barn og have hænderne fri på samme tid.

Samtidig er det beroligende for baby at være så tæt på mor og far, så det er også et fantastisk redskab til at få et spædbarn til at sove.

 

3 bæreseler dumpede på grund af uønskede stoffer

I Forbrugerrådet Tænks test deltog 12 bæreseler, slynger og vikler, som danske forældre bruger til at bære deres små børn rundt med. Ud af dem dumpede Stokke MyCarrier, Britax Bæresele og Slyngen Babylonia BB-sling, fordi testen viste at de indeholder skadelige stoffer.

Stokke MyCarrier og Britax Bæreselen dumpede på grund af de skadelige flammehæmmere, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Slyngen Babylonia BB-sling viste sig at indeholde nonylphenolethoxylater (NPE), der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

 

Det skal være trygt at købe babyting i Danmark

Det er slet ikke i orden at finde den slags stoffer i baby- og børneprodukter, mener Claus Jørgensen, der er seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk:

”Forskning viser, at skadelige stoffer, selv i meget små mængder, kan påvirke mennesker og miljø. Derfor skal kemikalier – uanset mængde – holdes ude af forbrugerprodukter, medmindre der mangler alternativer, og produkterne er uundværlige. Det er ikke tilfældet her,” siger Claus Jørgensen i en pressemeddelelse.

Ifølge forbrugerrådet så han helst at forbrugerne helt trygt kunne købe babyprodukter, uden at de indeholdt problematiske stoffer.

Læs mere om flammehæmmere.

 

Ingen lov mod flammehæmmere i bæreseler

For få uger siden vedtog EU en ny lov, der skal forbyde flammehæmmerne i legetøj, men ifølge Forbrugerrådet Tænk gælder det nye forbud ikke bæreseler, og det nye forbud er heller ikke trådt i kraft endnu.

Men ifølge Forbrugerrådet Tænk, burde den nye lov også gælde bæreseler, da børn er i meget tæt kontakt med dem og ofte også sutter på stoffet.

 

Stokkes respons på testen

Her er Stokkes kommentar til det dårlige testresultat og deres forhold til flammehæmmere i deres babyprodukter:

”Vi ønsker ikke at bruge flammehæmmere, medmindre det er regulatorisk påkrævet.” Udtaler Kristin Stormanger som er Category Director ved Stokke.

”Vi har derfor igangsat flere teste på baggrund af at Forbrugerrådet Tænks test, viste at der var flammehæmmere i Stokke MyCarrier, men har endnu ikke fået resultaterne tilbage.”

Stokke er dog usikre på, om der er tale om de flammehæmmere, som blev forbudt i EU for nogle ugers siden.

”Ifølge Tænk er der tale om de flammehæmmere der blev forbudt i legetøj, i EU for nogle ugers siden, men vi ved endnu ikke om det er de flammehæmmere, da vi endnu ikke har fået testresultaterne tilbage.” Udtaler Kristin Stormanger.

 

Del