Væskemangel: Lær tegnene på dehydrering hos baby
Væskemangel (Dehydrering) ses, når baby eller barnet ikke får nok at drikke, særligt ved feber, diarré og når det meget varmt.
Det kan være meget alvorligt hvis vores børn eller vi ikke får nok væske. Det er derfor vigtigt at kende symptomerne på væskemangel/dehydrering
Tegn på væskemangel (dehydrering) hos dit barn
- Tisser mindre og urinen er mørk
- Nedsunken Fontanelle (det blødpunkt på issen)
- Barnet er slapt og uinteresseret
- Sover måske mere end det plejer
- Indsunkne øjne
- Slap hud på maven
Oplever du en eller flere af disse tilstande og kan du ikke kan få mad eller væske i dit barn, så skal kontakte din læge.
Har dit barn feber, er det også en rigtig god idé altid at kontakte din læge.
Væskemangel hos nyfødt baby
Inden amningen rigtig er gået i gang, er det okay at barnet taber op til 10% af sin fødselsvægt. Barnet som er født til tiden, med en ”normal” vægt skal gerne have mad så ofte som han/hun vil. Så skulle de gerne få den væske de har behov for.
Bliver et nyfødt barn slapt, uinteresseret i at spise og der er flere tørre bleer samt sparsom afføring, så skal man enten kontakte personalet på sygehuset eller lægen.
Spædbørn kan ved væskemangel tisse ”krystaller”, de ligner små røde blodklatter i bleen.
Væskemangel hos spæd- og småbørn
Når barnet overgår fra modermælk/MME til skemad, får de mindre væske gennem maden, og kan derved få hård mave eller væskemangel, som kan føre til dehydrering .
Behandling af væskemangel
Alle kneb gælder når barnet er påvirket af væskemangel, så om det er sukkervand, kamille the, modermælk er lidt lige meget, så længe det får væske. Barnet skal have 5-6 godt våde bleer dagligt, før man kan gå ud fra at væskebalancen er i orden.
Vil barnet ikke drikke, så skal der straks søges læge.