Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Forebyg sygdomme hos dit barn

Børn er mere modtagelige for sygdomme end de fleste voksne.

Det skyldes at vi fødes med et umodent immunsystem.

Barnet beskyttes i livmoderen indirekte af moderens immunsystem, som via moderkagen sender antistoffer til barnet.

Når barnet er født vil barnet fortsat modtage moderens antistoffer, via modermælken så længe barnet ammes.

Barnets eget immunsystem modnes gradvist, efterhånden som det møder forskellige bakterier, vira og andet dagligdags skidt. ”Hygiejnehypotesen” siger, at lidt skidt faktisk er godt, såsom lidt sand i munden fra sandkassen eller et slik af familiens hund. Det medvirker nemlig til at modne immunsystemet og gøre børnene stærkere.

Nogle sygdomme fås kun én gang, som fx de 6 børnesygdomme (skoldkopper, tredagesfeber, hånd-fod-mund sygdom, kighoste, skarlagensfeber og lussingesyge. De er dog tarvelige, for de smitter allesammen FØR symptomerne opstår hos det smittede barn, og spredes derfor hurtigt til andre.

Andre sygdomme kan fås flere gange på samme sæson og fås gentagende sæsoner, såsom forkølelse og influenza.

Sygdomme kan smitte ved direkte og indirekte smitte. Direkte smitte sker ved direkte kontakt som ved kys og berøring. Indirekte smitte kan ske, hvis et sygt barn fx savler på gulvet. Så vil der ligge virus på savle-pletten på gulvet, selv når den er tørret ind. Når næste barn kravler oveni det, får barnet virus på hænderne. Senere putter barnet måske hænderne i munden eller rør sig omkring munden, slikker sig om munden og får på den måde virus ind og bliver smittet. Mange bakterier og vira kan leve længe udenfor kroppen på mange forskellige slags overflader og smitter så indirekte ved berøring. Børn putter alt i munden og på denne måde får de vira indenbords, fx fra et barn der har suttet/nyst på det samme stykke legetøj tidligere, måske dagen før.

Det kan du gøre for at minimere risikoen for smitte:

  • Vask hænder på barnet ved hver lejlighed, hvor du lige har en våd klud ved hånden. Fx i forbindelse med hvert bleskift i løbet af dagen. Vask også altid hænder før spisning.
  • Håndsprit må også gerne bruges til børn. Det er nemt, og kan haves med alle vegne.
  • Luft ud 2 gange dagligt.
  • Vask altid nyt legetøj før brug.
  • Vask alt legetøjet 1 gang hver måned. Vask fx alt legetøjet hver sidste søndag i måneden, på den måde husker man det. Meget legetøj kan gå i opvaskemaskinen/vaskemaskinen i dag. Det er nemt.
  • Tænk over hvilket legetøj, der lægges frem ved besøg af andre, fx mødregruppen. Måske er det ikke den hjemmehæklede bamse der kun kan tåle rens, der skal frem, men vælg noget der kan smides i opvaskemaskinen bagefter.
  • Børn opholder sig på gulvet – sørg for der er støvfrit og varmt. Støvsug ofte. Bank tæpper, puder og bamser. Luft ud. Vask gulvet ofte. Vask de overflader de kan nå, såsom sofabord osv.
  • Begræns fugtkilder (fra fx tøjtørring indendørs).
  • Ryg ikke indendørs.
  • Vær meget udendørs – så får de masser af frisk luft, og får kun det ‘sunde skidt’, fra jord og lignende, som er med til at modne immunsystemet uden man bliver syg.
  • Begræns desuden støv og parfume (i både håndsæbe, vaskemiddel og rengøringsmidler), da de disponerer til astma og allergi.
  • Tænk desuden på egen adfærd… sprit telefon og tablet af fx hver fredag.
  • Nys i ærmet.
  • Egen håndhygiejne.
  • Vask hænder;
  • Før spisning/madlavning
  • Efter toiletbesøg/bleskift (også barnet)
  • Efter næsepudsning
  • Efter leg ude
  • Når man kommer hjem fra byen/institutionen
  • Efter kontakt med dyr
  • Efter brug af engangshandsker

Når mit barn alligevel bliver sygt

Ved sygdom skal man blive hjemme, indtil barnet er feberfrit og ikke kræver særlig omsorg. Det er desuden god skik, at tage kontakt forud for et eventuelt besøg, hvis ens barn er sygt. Folk har forskellig sygdomsopfattelse, og måske det ikke passer dem at få en omgang forkølelse.

Læs på min maves øvrige artikler, om hvad du kan gøre for dit eget barn, hvis det bliver sygt.