Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Førstehjælp til dit barns småskader

Små børn har ofte brug for førstehjælp

Det er umuligt at komme igennem barndommen uden småskader og skrammer.

Heldigvis har alle børn nogle voksne, der kan hjælpe når uheldet er ude.

Her kan du læse, hvordan du håndterer hverdagens hudafskrabninger, buler og splinter i fingrene kort sagt en oversigt over førstehjælp til småskader.

Først er det vigtigt at pointere, at hvis dit barn er kommet til skade og du er utryg ved situationen eller ikke føler, du selv kan klare opgaven – så skal I opsøge enten læge eller skadestue.

Dit barn synes næppe behandlingen er behagelig, men det er vigtigt du husker på, at du er i gang med at hjælpe dit barn.

Læs også: Sådan takler du tandskader

Hudafskrabninger

Det er vigtigt at få renset såret – især fordi en hudafskrabning kan klistre og har det med at have opsamlet småsten, sand og lignende.

Fugt en engangsvaskeklud med lunkent vand og evt. mild sæbe og rens forsigtigt såret.

Du kan hjælpe med at holde junior i ro ved at tilbyde lidt mundgodt. Det er nemlig vigtigt at få såret renset ordentligt, da der ellers kan gå betændelse i det.

Sidder der meget snavs i såret, som er svært at fjerne, kan en blød, ren tandbørste eller en neglebørste være nødvendig at tage i brug.

Såret har bedst af at få luft, men skal barnet have tøj over såret – eller hvis det bløder meget – kan du give plaster på.

Læs også: Hver 5. forælder får brug for førstehjælp

Næseblod

Forsøg at bevare roen – næseblod ser tit ret voldsomt ud og derudover får barnet tit blod i munden.

Det er alt sammen noget, der kan sende et lille menneske til tælling.

Få barnet til at sidde let foroverbøjet og hold en fugtig klud under barnets næse, så det ikke får endnu mere blod i munden.

Klem med to fingre lige over næseryggen, indtil blødningen er aftaget. Der kan godt gå op til 10 minutter. Vil blødningen ikke stoppe, skal I søge læge.

Det er en god idé at give barnet en is. Kulden får nemlig de små blodårer i næsen til at trække sig sammen, så blødningen stilner af.

Hvis du har mistanke om at barnet kan have brækket næsen, skal I en tur på skadestuen.

Tegn på brud på næsen er, at den hurtigt hæver op og barnet får meget ondt, når du berører næsen.

Splinter

En splint skal altid fjernes, da den er et fremmedlegeme. Tag en pincet og forsøg at trække splinten ud i den retning, den er kommet ind i huden.

Derved er der mindre risiko for at splinten knækker, hvilket kan gøre den endnu vanskeligere at fjerne.

Når splinten er væk, skal det ramte område bades i sæbevand for at forhindre infektion. Hvis barnet ikke er stivkrampevaccineret.

Stivkrampevaccinen er inkluderet i vaccinationsprogrammet og gives ved 3, 5 og 12 måneder og holder i 10 år.

Fremmedlegeme i næsen

Nogle børn putter alt muligt i næsen. Er uheldet ude og hvis tingen sidder fast, skal den altid fjernes.

Større børn kan man bede om at pudse næse. Hos mindre børn kan man gøre et forsigtigt forsøg med en pincet. Virker det ikke kan du bruge puste-metoden.

Det gør du ved at puste barnet i munden, mens du holder for det næsebor, der ikke sidder noget fast i. Det lyder voldsomt – men det er effektivt.

Sig til barnet I skal give hinanden et ordentligt kys og sæt din mund til barnets, som hvis du skulle give mund-til-mund.

Og så puster du kort og kraftigt. Prøv 2-3 gange – hvis det ikke lykkes, skal I på skadestuen.

Fremmedlegeme i øret

Børn er nysgerrige af natur og der er derfor ikke rigtig nogen grænser for, hvad de kan finde på at putte i øret.

Hvis du kan se den lille sten, perlen eller ærten kan du forsøge at pille genstanden ud med en pincet.

Men husk at være forsigtig og pas på, du ikke skubber genstanden længere ind i øret.

Lykkes det ikke første gang skal du kontakte skadestuen.

Læs også: Sådan børnesikre du hjemmet

Slag mod hovedet

Køl området ned med en kold klud eller en ispose pakket ind i et viskestykke.

Hvis barnet opfører sig som det plejer og leger videre, når chokket har fortaget sig skal du ikke være bekymret.

Men er barnet desorienteret, sløvt eller ændrer adfærd pludseligt skal I kontakte lægen. Barnet kan have fået en hjernerystelse.

Forbrænding

Forbrændinger kan opstå, barnet har rørt ved et meget varmt vandrør, en tændt ovn eller fx en kogeplade. Det ramte område skal skylles i vand ved en behagelig temperatur.

Det må med andre ord ikke være hverken for varmt eller for koldt.

Skylningen skal fortsætte, indtil barnet kan holde at have det forbrændte område fri for vand i 10 minutter.

Hvis huden har blærer eller har skiftet farve til bleg eller sort skal der søges læge.

Snitsår

Har barnet skåret sig, skal du tage et stykke køkkenrulle eller en klud og holde pres mod såret, indtil blødningen stopper.  Når blødningen er stoppet, renser du såret med vand og sæbe.

Såret har bedst af at få luft, men for at forhindre, der kommer snavs i såret kan det være en god idé at give barnet plaster på.

Skift plaster jævnligt, indtil såret er helet for ikke at risikere infektion.

Hvis såret gaber eller sidder ved led samt i hovedet skal I søge læge, så det kan blive syet.

Klemt negl

Små børnefingre er over det hele og at få en finger i klemme i døren er noget alle børn har prøvet.

Hvis der kommer en blødning under neglen, som er så stor, at den løfter neglen op, skal I søge læge. Ellers må I bare trøste den lille og vente på neglen ser normal ud igen.

 

Klemt finger

Giv barnet noget koldt at køle området ned med. Enten vand eller en ispose pakket ind i et viskestykke. Hvis du er i tvivl om fingeren er brækket, skal I på skadestuen.

Bidsår

Dyr kan bide og det kan børn også. Er dit barn blevet bidt skal du tjekke, om der er gået hul på såret. Er det tilfældet skal du altid søge læge og medbringe barnets vaccinationskort.

Indtagelse af medicin

Ligegyldigt hvor opmærksom man kan være, kan der ske uheld. Har dit barn indtaget medicin – eller har du mistanke om det er tilfældet – skal du først danne dig et overblik over situationen.

Lægen vil nemlig spørge om, hvad der er sket.

Hvilken medicin er der tale om? Smertestillende kan ende med at være livstruende, hvorimod indtag af fx p-piller ikke er direkte akut for barnets velbefindende.

Hvor meget har barnet indtaget? Mængden er ofte afgørende for, hvor alvorligt det er.

Kontakt herefter lægen.

Hvis dit barn er akut påvirket skal du ringe 112.