Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Nytter spædbarnsterapi?

Lille baby får spædbarnsterapi

Jeg vil jo som spædbarnsterapuet sige JA! Jeg har efterhånden haft mange børn i min praksis og fælles for dem alle er, at noget af den fastlåste energi de bærer på kan frigøres ved at høre deres historie.

Hele mantraet i denne terapiform er at ”alt usagt binder energi”. Det ved vi som voksne også.

Hvis vi går og bærer på en masse usagt, kan vi få fysiske symptomer som migræne, smerter i skuldrer og ryg samt ondt i maven og så videre.

Vi kan også blive så kede af det, at vi udvikler depression, kroniske sygdomme med mere.

Vi kender alle udtrykket ”at få renset luften”. Det giver en god følelse at få det usagte ud. Men det kan være utroligt svært at få det sagt.

Vi er bange for konsekvenserne og hvordan modtageren tager det. Uanset hvad, så er det frigivende at sætte ord på det der er galt.

Især når man som forældre måske sidder med en skyldfølelse over sit barns tilstand eller tror, at ved ikke at tale om det skete, bliver barnet skånet.

Man skal huske på, at et traumatiseret barn er hovedpersonen selv i sin historie, så der er intet hemmeligt, for barnet ved allerede alt. Ved ikke at tale åbent om barnets historie kan barnet opleve skyld og skam over at føle som det gør.

Jeg oplever mange forældre som kommer i afmagt, men også med en god portion skepsis til spædbarnsterapien. De har ofte været en sej omgang igennem med lægetjek og andre alternative behandlere.

Jeg hører ofte sætningen: ”Hvis vi havde vidst sådan noget her (spædbarnsterapi) fandtes, havde vi prøvet det for længe siden”.

Og hvad går det så ud på?

Spædbarnsterapien har sine rødder i halvtredsernes Frankrig.

Francoise Dolto (1908-1988) som var fransk børnelæge og psykoanalytiker, grundlage børnepsykoanalysen i Frankrig.

Sammen med sin elev, Caroline Eliascheff, benyttede de sig af spædbarnsterapien på utallige børn med mange forskellige traumer.

Spædbørnsterapi er en forholdsvis ukendt metode i Danmark. Vi er kun 21 psykoterapeuter der yder spædbarnsterapi i Danmark, men mit håb er, at fremtiden vil byde på langt flere praksiser, når viden om spædbarnsterapien forhåbentlig bliver så udbredt, at det vil være med i enhver forældres overvejelser, når det drejer sig om deres børns ve og vel.

Forældre kan ofte opleve ikke at kunne nå barnet. De kan se det lider og har det skidt, men aner ikke deres levende råd for, hvordan de kan hjælpe barnet.

Er der noget man som forældre kan blive dybt frustreret og ulykkelig over, er det når ens barn ikke trives og er ked af det.

Der er dog stor undren hos mange forældre, når jeg fortæller dem at barnet husker sit tidlige traume.

Spædbarnsterapien tager udgangspunkt i traumer affødt i den førsproglige alder 0-2 år.

Som spædbarnsterapeut taler jeg til barnet i korte og direkte sætninger. Jeg sætter ord på barnets følelser under traumet og i nutiden. Jeg rummer og støtter barnet. Sammen med forældrene forfatter jeg et manuskript, jeg fortæller til barnet. Der er altid håb indbygget i historien.

Et barn kan have mange forskellige traumer.

Barnet kan have været igennem en svær eller for tidlig fødsel med efterfølgende indlæggelse, koblet til mange maskiner og adskillelse fra mor.

De kan have oplevet et dødsfald blandt de nære relationer, en skilsmisse, sygdom, være født af misbrugsmor, overgreb, anbringelse uden for hjemmet, adoption og så videre.

Barnets adfærd kan ændres, der kan opstå store problemer med at spise og sove, barnet kan have svært ved at komme af med afførring fordi det holder på noget, det kan blive bange og angst, samt have svært ved at socialisere sig.

Når et barn oplever et traume, sætter det sig i kroppen. Kroppen husker primært i stemninger og barnet er født med sproget i sig (Daniel Stern, udviklingspsykolog).

Ex. En lille dreng, Gustav, kom hos mig med sin mor og far. Han græd meget og vågnede 10-15 gange om natten. Han var født i uge 26 og havde haft en tvillingbror, Søren. Forældrene valgte at ”slukke” for Søren, da han havde udviklet svær hjerneskade. Lige inden Søren skulle herfra, lå begge drenge på mors bryst for første gang. De favnede hinandens hænder med det samme. Gustav blev kørt til operation og da han kom ind til sine forældre om aftenen, sansede han deres store sorg (stemningen). Han græd for første gang, og så i 2 timer.

Da jeg fortalte Gustav hans historie og om tabet af hans bror Søren, lyttede hans intenst. Han er i dag 2 år og det var tydeligt han tog det helt ind.

Hans øjne og sjæl åbnede sig fuldstændig og han sagde bekræftende lyde imens. Forældrene fortalte allerede efter få dage, at han nu sov meget roligere.

Når det lille barn vokser op og skal igennem forskellige og nødvendige faser, kan det blive fastholdt i traumets alder. Altså forblive den alder det havde da traumet opstod.

Et eksempel kan lyde sådan her: ”Lille Marie er 2½ år. Hun er født for tidligt og vil kun drikke mælk. Hun kan ikke indtage fast føde og dermed går hendes udvikling i stå”. Her kan hun være i en gråzone. Fordi hun har fået mad i sonde på neonatal og ikke selv har kunnet mærke og give udtryk for sult, kan hun nu ikke selv fortælle, at hun gerne vil have mad. Hun er fastlåst og ved ikke hun ikke er baby mere, men en stor pige som selv kan sige til og fra”.

Ved at sætte ord på traumet og gøre Marie opmærksom på, at hun nu godt selv kan, vil traumet give slip og hun vil forhåbentlig med tiden begynde at spise mad.

Spædbarnsterapi er en skånsom og meget effektiv terapiform og man kan måske undgå en diagnose og fejlmedicinering af sit barn, ved at tage fat der hvor det gælder, og give barnet muligheden for, at udvikle sig  – og være et naturligt, nysgerrigt og åbent barn, som gerne vil tage livet ind fordi det er godt, og ikke fordi det er nødvendigt!

Af Karoline Lindberg, spædbarnsterapeut