Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Din baby er mere genial end du måske tror

sorthvid, baby, skanning, scanning, gravid, mor, baby

Hvornår kan din baby registrere de ydre omgivelser?

En gruppe sygeplejersker fra Seattle spurgte nogle i 1977 nogle førstegangs gravide kvinder om det samme spørgsmål, og svaret fra de kommende mødre var gnsn.: 2 måneder.

Nogle af dem mente, at det først var omkring 1-årsalderen. Men det er rent faktisk langt tidligere – læs med her.

Læs og syng for dit ufødte barn

Sandheden er, at selv inde i sin mors mave kan baby registrere og genkende selv en kompliceret kommunikation som fx en historie. Læs blot denne beretning:

Greensboro, North Carolina. Omkring fyrre år efter at hans første bøger fandt plads på bogreolerne, kan den amerikanske børnebogsforfatter, Dr. Suess, stadig tryllebinde de mindste med sine fortællinger. Men der har meldt sig nogle nye medlemmer ind i Dr. Seuss’ fanklub, som har begejstret de forskere der interesserer sig for spædbørns udvikling. Lille Micaelan er et godt eksempel.

I modsætning til den almindelige tre-fireårige Dr. Seuss-fan, opstod Micaelan’s interesse før hun blev født. Hvad mere er: hun gav udtryk for sin interesse blot få timer efter hun havde taget sit første åndedrag. De forskere, der overhovedet kunne finde på at spørge hende, var Dr. Anthony DeCaspar og Dr. Melody Spence ved University of North Carolina i Greensboro. De havde udtænkt et eksperiment, der skulle vise om indlæringen begynder før fødslen.

De bad derfor en gruppe gravide kvinder om at højtlæse en populær bog af Dr. Seuss, The Cat in the Hat, to gange om dagen, de sidste seks uger af deres graviditet. Inden for få timer efter fødslen, mens de var i færd med at amme, skulle de lade deres nyfødte bestemme, hvilken historie de ville høre, den af Dr. Seuss, eller en anden. De nyfødtes afgørelse kunne bestemmes ved måden de diede på, og resultatet var tydeligt: De foretrak bestemt den de var ”vant” til. Og dermed understregede de, at indlæringen og opfattelsen allerede begynder i deres mors mave. Det kan godt være, at den ufødte ikke kan se sin mor, men den kan i sandhed høre hende.

Der må erkendes, at spædbarnets mentale udvikling stadig er som et nyopdaget, vidtstrakt kontinent, der skal kortlægges.

I de to sidste årtier er forståelsen af spædbarnets udvikling imidlertid øget voldsomt, og har afsløret fascinerende begavelser hos den nyfødte, som ovennævnte beretning giver os et lille indblik i.

Men at du kan stimulere selv dit ufødte barns hjerne er ny viden.

Læs også: Sådan kan du lege med Baby

Din ufødte babys fantastiske hjerne

Konstruktionen af dette fantastiske organ, som hjernen er, begynder allerede få uger efter undfangelsen, når nogle fosterceller, forudbestemte til at blive hjerneceller, begynder at multiplicere med den utrolige hastighed af 250.000 i minuttet. Frembragt i et slags neuralt rør (som senere bliver til rygmarven), begynder cellerne en fordeling, som senere bliver til de forskellige centre i hjernen. På det tidspunkt, hvor barnet fødes, er hele hjernen fysisk set færdigbygget, med alle sine ca. 100 til 200 milliarder celler.

Alle disse milliarder af celler venter nu kun på at blive brugt. De søger ivrigt at danne forbindelser til andre celler. De sulter efter stimulering, udfordringer og læring. Hver eneste hjernecelle vil i gennemsnit danne forbindelse til 10.000 andre celler. Der dannes mere end 1 million i sekundet. Antallet er forbindelser er astronomisk, og det lille barns potentiale er grænseløst.

De forbindelser der ikke bruges, fjernes efter nogen tid i en hensynsløs proces der kaldes apoptose, ”programmeret celledød”.

Men de forbindelser der bruges flittigt i babyhjernen, de forbliver. De vil for altid være en styrke hos barnet, en evne, ”modersmålet”. Det glemmes aldrig.  

Hvad kan du bruge det til?

Historien om lille Micaelan’s evne til at genkende en historie, hun havde hørt før hun blev født, fortæller, at det aldrig er for tidligt at stimulere din baby med sprogets nuancer, lyde og betydning. Jo før du begynder, og jo mere du gør det, desto bedre og mere langvarigt bliver barnets evne til at mestre sprog!

Hvad kan du gøre? Vi vil gerne give dig tre gode metoder, der beviseligt stimulerer sprogets gave, allerede inden dit barn bliver født:

  1. Syng for dit barn – den beroligende atmosfære, der opstår når man synger, kan dit barn mærke selv som foster. Og at ordene, din stemme, og rimene i de fleste sange stimulerer sproget, er en overset fordel.
  2. Brug rimord – ord, der rimer, er beviseligt med til at styrke sproget, fordi barnet bliver opmærksom på sprogets opbygning. Inkludér derfor rimord i dine sange. Efter fødslen kan du fange din babys opmærksomhed med ord der rimer. Sæt billeder op i kravlegården, eller på en uro, af ting der rimer, som mand, spand, tand, hat, kat, bat.
  3. Læs for dit barn – det må gerne være de samme bøger, du læser om og om igen. Det vil barnet også foretrække efter fødslen. Brug også gerne komplekse sætninger og ord.

 

Glæd dig over den dejlige tid, hvor du kan føre disse uforstyrrede ”samtaler” med dit ufødte barn. Husk, at det styrker dit forhold til din baby, og undervurdér ikke den mentale udvikling, du allerede nu kan igangsætte.

God fornøjelse.

Oplysningerne er hentet fra bogen ”Baby Hjerner”. Bogen indeholder 36 sjove lege, og 74 forældretips der kan kickstarte din babys udvikling.

Vil du læse mere om bogen finder du den her.

 

Del