Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Daginstitutioner presser unge familier økonomisk

Father holding baby

For mange børnefamilier er prisen på institutionspladsen en stor udgift på budgettet og igen i år bliver priserne sat op. Ekspertener frygter, at det kan være en af årsagerne til at mange fravælger at få mere end et barn, skriver Ugebrevet A4.

 

Hvad får man for pengene?

En familie i fx Allerød skal afsætte 7860 kroner fra deres månedlige indkomst (før skat), til at betale for at få børnene passet, mens en familie i Haderslev slipper med 5076 kr. (før skat), det viser en undersøgelse foretaget af Bureau 2000 for Ugebrevet A4, men det er svært at vurdere, hvad de store prisforskelle skyldes.

Dorthe Boe Danbjørg fra Forældrenes Landsorganisation mener, det er en stor belastning for familiens økonomi.

»Der er stor forskel i prisen for familierne. Selvom vi ikke kan se, hvilken service der gemmer sig bag de enkelte priser, er der ingen tvivl om, at nogle kommuner er med til at lægge et stort økonomisk pres på forældrene,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun bakkes op af Niels Glavind, der er direktør i Bureau 2000.

»For en helt almindelig familie er det rigtig mange penge, der skal tjenes for at have børn i offentlig pasning. Det beløb er ikke blevet mindre med årene, og det er en stor belastning for især unge familier,« siger Niels Glavind.

Danske forældre har svært ved at få arbejdstider og institutionstider til at hænge sammen

 

Prisen stiger i 2014

På landsplan er der varslet en prisstigning på 12-14 procent, hvilket er mere end KL skønner at lønnen vil stige i 47 kommuner. Især i Hørsholm, Morsø og Frederikssund ser det skidt ud, og der er ikke noget, der tyder på at prisen skyldes bedre service.

»Der kan ikke alene ud fra tallene ses en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Her skal vi kende serviceniveauet og normeringerne i de enkelte kommuner,« siger Jill Mehlbye fra KORA.

 

Det går værst ud over unge familier

Unge forældre der lige er startet på arbejdsmarkedet, har ofte lave lønninger og samtidig store udgifter på budgettet til ejerboliger mm., derfor er det oftest dem, det går hårdest ud over.

»I vores samfund har unge, og især børnefamilier, utroligt travlt og arbejder meget. De har ofte en høj boligydelse, fordi mange køber en ejerbolig, hvor boligudgiften er størst i starten. Og samtidig er de oftest nye på arbejdsmarkedet og har en lav lønanciennitet,« siger han og fortsætter:

»For unge, der er blevet forældre, kommer der så oveni en høj børnepasningsydelse, og det kan godt gøre økonomien stram,« siger Niels Glavind.

 

I krisen koster børn for meget

Vi har krisetid og mange familier er i forvejen hårdt presset, derfor mener Niels Glavind fra Bureau 2000, at de høje daginstitutionspriser kan være skyld i de lave fødselstal.

»Der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem økonomi og fødselstal, selvom det er svært at sige, hvor stor den er. Når børnetallet ikke er så højt herhjemme, er det værd at se på, om der er nogen speciel grund til, at vi har højere forældrebetaling end i andre lande, eksempelvis Sverige,« siger Niels Glavind.

 

Hvad syntes i om de høje institutionspriser?

Kan I få familieøkonomien til at hænge sammen derhjemme og syntes I, at I får nok for pengene, når i betaler til vuggestue eller børnehave?