Close
Log Ind Opret Bruger
Den nye madpyramide
facebook pinterest twitter

Den nye madpyramide

Redaktionen
8 februar 2013, 10:58 Redaktionen

madpyramiden-fra-fdb

Foto: FDB

Vi kender alle madpyramiden. Vi har jo nærmest fået den med ind gennem modermælken. Men den er blevet lavet om i forhold til den, vi kender fra folkeskolen. Det kan virke svært at overskue den nye udgave fra FDB ved første øjekast – men hjælpen er på vej.

Ligesom alt andet er madpyramiden nødt til at følge med tiden og den nyeste forskning indenfor sundhed.

Den første madpyramide blev offentliggjort i 1976. Målet dengang og i dag, er at vejlede børn og voksne om kosten – hvad vi skal spise meget af og hvad der skal undgås i større mængder.

Men hvilke ændringer er blevet foretaget?

 

Kostfibre er vigtige i en sund kost

I bunden af pyramiden har grøntsagerne nu fået plads sammen med kartofler, rugbrød og havregryn. Så her er udelukkende tale om kostfibre.

Det større fokus på grove grøntsager er gavnligt, fordi disse indeholder flere fibre og har et større vandindhold, og det vil formodentlig betyde, at man vil få flere vigtige næringsstoffer pr. mundfuld mad fra denne del af pyramiden – i forhold til fødevarerne fra midten af pyramiden.

Hvidt brød, müsli, ris og pasta er derimod rykket op til hylden i midten, hvor disse madvarer tidligere befandt sig i bunden.

Det betyder, at du skal du spise flest kartofler og mest rugbrød og havregryn – som nu befinder sig i bunden – mens du kan variere med mysli, hvidt brød, pasta og ris engang imellem.

På samme måde skal man med grøntsager, spise flest grove som gulerod, kål og bønner og kun supplere med de finere som agurk, tomat og peberfrugt.

Læs også: Danske kvinder er parate til at være solomødre.

 

Spis godt med protein hvis du vil tabe dig

Vi er mange der lever i den tro, at det er nok at spise 6 stykker frugt og grønt om dagen, men der blev vi snydt. Det er nemlig ikke nok for at få vores grøntbehov dækket. Mindst 300 gram skal nemlig bestå af grøntsager og helst de grove

Hvis du vil tabe dig, er det en rigtig god idé at spise godt med protein. Dette kan være i form af de vegetabilske kilder som bønner og ærter. Animalske proteinkilder som kød, fisk og æg er nemlig placeret i toppen af pyramiden, og det betyder at du ikke skal have for meget af dette.

Det større fokus på fuldkorn og fiberrige produkter og især grove grøntsager er rigtig vigtigt i forbindelse med at holde et stabilt blodsukker, og på sigt tabe sig eller holde sin nuværende vægt.

Læs mere: om Madpyramiden på FDBs hjemmeside www.madpyramiden.dk

Hvad spiser du for at holde dig sund?. Skriv en kommentar i kommentarfeltet nedenfor med dine gode råd.