Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Vælg det rigtige mobilabonnement til dine børn

dreng med mobiltelefon fra telmore

Der kommer et tidspunkt i enhver børnefamilie, hvor samtalen om en mobiltelefon og et mobilabonnement dukker op. Hvornår er børnene gamle nok til at få en mobiltelefon? Hvilken telefon skal de have? Og hvilket mobilabonnement har de brug for?

I dag er børn blandt de mest intensive brugere af mobiltelefoner, og undersøgelser viser, at de fleste danske børn allerede får deres første mobiltelefon før de er ti år gamle. Det er naturligvis helt op til den enkelte familie, om de ser det som en god udvikling eller ej. Blot skal man være opmærksom på, at mobiltelefonen for mange børn er et socialt forum, som betyder, at de kan være i kontakt med deres venner.

 

Mobilabonnement til små børn?

De fleste mindre børn vil som regel lægge ud med en af forældrenes gamle telefoner. Det er en nem og billig løsning, som fungerer for de fleste. Har man ikke en brugt telefon liggende, kan man nemt finde brugte telefoner til billige priser på nettet. Næste spørgsmål er, om de skal have et mobilabonnement. En tommelfingerregel lyder, at børn under ti år som regel kan klare sig uden et mobilabonnement, og i stedet anvende hjemmets Wi-Fi, da de oftest bruger mobiltelefonen til at se serier, Youtube eller til at høre musik indenfor hjemmets fire vægge.

Men så snart de bliver lidt ældre, kommer behovet for at kunne bruge telefonen i undervisning, på vej til og fra skole eller til at arrangere legeaftaler. Det er også her mange børn får behov for en telefon, der kan lidt mere, end den gamle iPhone fra skuffen. Der med ikke sagt, at man skal styrte ud og investere i den nye topmodel. Der findes mange telefoner i niveauet under, som har fantastiske kameraer, god hukommelse og masser af saft og kraft til at køre spil osv. Gå efter sidste eller forrige års topmodel – så sparer du en masse penge.

 

De større børn

Det er også i denne alder – omkring 10-12 år – at børnene får behov for et mobilabonnement. Og også her kan det betale sig at kigge sig lidt rundt på markedet. Der findes nemlig adskillige forskellige former for abonnementer, der er tilpasset særligt til børn. For eksempel er det en god idé at prioritere data over taletid, da børnene bruger mere tid på spil, videoer og ikke mindst chat-tjenester, end de gør på “gammeldags” telefoni. Sørg også for, at der er et maksimalt forbrug på det mobilabonnement, du vælger. Børn har svært ved at forstå, at de ikke bare kan bruge løs, og hvis der er automatisk optankning, kan det blive en dyr oplevelse for forældrene.

Når børnene når 13-15 år, ændrer deres behov sig igen. Nu begynder de i stigende grad at se serier på fx Netflix eller HBO Nordic, at streame musik og ikke mindst de evigt tilstedeværende Youtube-videoer. Derfor kan det være en fordel at vælge et mobilabonnement med serier eller et mobilabonnement med musik eller et mobilabonnement med roaming.

 

Lidt om regler

Mange eksperter anbefaler, at man indfører regler i forbindelse med mobilbrug. Det gælder både små men også de større børn, og tanken er, at de skal have et fornuftigt forhold til at være online. Men en vigtig faktor er også forældrenes irritation over at se ungerne med hovedet nede i skærmen hele dagen. Samtidig peger mange på, at det i høj grad er de voksne, der skal være et godt eksempel, og spørger man børnene, er det også deres holdning: Hvorfor skal vi lægge telefonen, når mor og far hele tiden bruger den?

 

Del