Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

De 10 officielle kostråd

kostråd

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fødevarestyrelsen præsenterede 10 nye officielle kostråd i 2013, og de er stadig aktuelle her i 2018.

Kostrådene skal hjælpe danskerne til en sundere og mere aktiv livsstil, og bag rådene ligger et stort forudgående arbejde af blandt andet forskere og fagfolk.

 

10 officielle kostråd

De 10 officielle kostråd er samlet under 10 enkle og letforståelige overskifter;

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spise mindre sukker
  • Drik vand

 

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Sørg for at spise dig mæt i sunde og varierede måltider, og sørg for at der er balance mellem den energi, du får gennem mad og drikke, og den energi du forbruger ved fysisk aktivitet. Begræns indtaget af mad og drikke, der indeholder meget sukker/fedt, såsom fastfood, sodavand, slik o.lign.

 

Spis frugt og mange grønsager

Du skal spise 6 om dagen, svarende til ca. 600 gr. grøntsager og frugt. Du når nemmest op på 600 gr. dagligt ved at spise grøntsager til alle hovedmåltider, og supplere med frugt og/eller grønt som mellemmåltider.

 

Spis mere fisk

Du skal spise 350 gr. fisk om ugen. Spis fisk mindst to gange om ugen som hovedret, og derudover flere gange som pålæg. Alle typer af fisk tæller med i regnestykket – også torskerogn, makrel, fiskefrikadeller, rejer osv.

Læs mere her: Fødevarer, du bør undgå i din graviditet

Vælg fuldkorn

Du skal spise mindst 75 gr. fuldkorn om dagen. Det svarer f.eks. til 2 dl. havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Du finder nemt fuldkornsprodukterne ved at kigge efter fuldkornsmærket, der er garanti for et højt indhold af kostfibre og fuldkorn.

 

Vælg magert kød og kødpålæg

Sørg for at vælge kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Sørg desuden for maksimalt at spise 500 gr. tilberedt kød om ugen fra f.eks. okse og svin, svarende til ca. 2-3 ugentlige middage og lidt pålæg.

 

Vælg magre mejeriprodukter

Sørg for at vælge skummetmælk, minimælk eller kærnemælk. Surmælksprodukter som f.eks. yoghurt bør indeholde max. 0,7 % fedt og oste max. 17 % fedt (svarende til 30+). Begræns indtaget af fede mejeriprodukter som bl.a. smør og fløde.

 

Spis mindre mættet fedt

Begræns dit forbrug af mættet fedt, f.eks. ved at vælge planteolier som rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine frem for smør, smørblandinger og hård margarine.

 

Spis mad med mindre salt

Sørg for at købe madvarer med mindre salt. Begræns mængden af salt i din madlavning og på din mad. Husk at smage på maden før du salter den – det gælder både ved tilberedning og ved bordet.

 

Spis mindre sukker

Begræns mængden af søde sager og drikke hele ugen. Du bør max. drikke en halv liter sodavand, saft, juice o.lign. om ugen – servér i stedet vand til maden.

 

Drik vand

Sørg for at drikke rigeligt med vand, og vælg meget gerne vand fra vandhanen. På mindre varme dage bør du drikke ca. 1 – 1 ½ liter væske i døgnet.

Læs meget mer om: de 10 nye officielle kostråd på Fødevarestyrelsens hjemmeside