Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Fiskens horoskop

Fisken svømmer frit og er glat som som en ål i livets spørgsmål

Fisken er charmerende og ved præcist hvordan den skal få sin vilje ved at smile sødt.

Hvis du får et fiskebarn, vil du opleve at der er meget natteroderi. De er nemlig natteravne fra naturens side.

Gå til

Fisken er følsom og kræver meget opmærksomhed og energi, men er altid eftertragtet som partner eller ven.

Kendte Fisk

  • Rihanna
  • Drew Barrymore
  • Sharon Stone
  • Elizabeth Taylor
  • Albert Einstein
  • Jennifer Love Hewitt


fisk barn horoskop og stjernetegn

 

Fiskebarnet horoskop

Hos Fiskebarnet er der stærke positive og negative kræfter, og det giver følelseslivet stærke impulser. Allerede når barnet skal have et navn, bliver det svært.

Et helt særligt lille liv, der sikkert vokser op og bliver noget særligt, fortjener et storslået navn.

 

Fiskens følelser

Barnet er sjældent hysterisk eller skrigende, men får alligevel alt, hvad det ønsker sig.

Opskriften er at charme sine omgivelser, for ingen kan stå for barnets charmerende og rolige facon.

Det er også et godt værn imod at miste omgivelsernes opmærksomhed og opmuntring, som barnet er så afhængig af.

Nu kan det lyder som om, at du har fået en lille let engel i din varetægt, men det er ikke hele sandheden. Hvis der findes begrebet et ”begynderbarn”, så har du fået det stik modsatte.

Barnet formår at vende døgnet rundt. Det sover om dagen, og er lysvågen om natten.

Du tror, at det vokser fra den vane, men det er ikke sikkert. Der kommer tidspunkter, hvor du gerne vil bytte med skrig og skrål til fordel for din nattesøvn.

 

Fisken enes ikke med rutiner

Det falder Fiskebarnet meget unaturligt med daglige rutiner, det passer simpelthen ikke til dets natur.

Du har sikkert fundet ud af, at du har fået et barn ud over det sædvanlige. Hvis ikke, så opdager du det, når barnet starter i skole. Skolesystemet passer heller ikke til et Fiskebarn.

Fiskebarnet kræver en sund mængde opmærksomhed og anerkendelse, det vil lægges mærke til og opmuntres. Kun hjerteløse forældre vil nægte sit charmende Fiskebarn dette.

 

Fiskebarnet – gode råd til forældrene

  • Vejled barnet blidt med alle dets drømme i behold.
  • Masser af leg og musik stimulerer og opøver barnets kreativitet og fantasi.
  • Fiskebarnet er ikke hurtigt, men kræver god tid. Det giver udfordringer, men forhåbentligt også en lektie i ikke at blive en slave af uret.
  • Den sensitive natur bør beskyttes imod grovheder som f.eks. mobbende børn.
  • Er barnet uroligt eller måske sløjt, så masser dets fødder. Fisken er meget modtagelig gennem sine fødder.
  • I perioder er det lettere at tilpasse dig barnets rytme end at få det til at følge din.
  • Barnet følger sine egne regler og det kan ligne mangel på ansvar. Det må lære om grænser.

 



fisk kvinde horoskop og stjernetegn

Fiskekvindens horoskop

Fiskekvinde er blid og sympatisk, men også underfundig. Som fiskens symbol, med to fisk der svømmer i hver sin retning, er hun svær at følge.

Nogle gange ved hun heller ikke selv, hvilket mål hun forfølger, og hvor hun er på vej hen. Hun er som et dybt mystisk hav.

Hun lader sig let opsluge af drømme og fantasier. Det er ikke alle disse, som er realistiske. For hende betyder det ikke så meget, drømmene er hendes mentale brændstof.

Måske er det disse underbeviste stemninger, der giver hende et kreativt talent. Hun er indbefattet af en kunstner, og kan frembringe store værker.

 

Fiskekvinden er et følsomt menneske

Fiskekvinden har mange luner at kæmpe med. Hun kan være forfærdelig sentimental og græde i timevis, hvis hendes følelser bliver såret.

Hun kan tage de sværeste kampe og nederlag i stiv arm. Endelig kan det være de små ting, der giver en svær depression. Hun mål lærer at overkomme sin frygtsomhed og tvivl.

Økonomi har hun ikke forstand på, og det interesserer hende ikke spor. Hun klarer sig under alle betingelser.

Mest bemærkelsesværdigt er de Fiskekvinder, som har meget lidt, men alligevel formår at have et næsten normalt liv.

Hun er ikke interesseret i den akademiske verden, det hun skal vide, handler om mennesker og det er nærmest medfødt.

Hun findes ofte i de humanitære fag der har med omsorg og mennesker at gøre. Har hun uddannet sig, kan hun også være lærer i dans, musik eller håndarbejde.

 

Når Fisken bliver mor

Der er ikke noget større i denne verden for en Fiskekvinde end at blive mor. Hun giver hele sit hjerte til barnet – og selvfølge til alle de andre levende skabninger i hendes liv.

Hun elsker jo dem alle, så ingen bliver glemt, og det gælder også hendes barn.

 

Stor fokus på barnet

Hun tilsidesætter sine egne behov, så barnet kan få alt det, som hun ikke selv fik, da hun var barn.

Hun overdriver sjældent, og derfor er der ikke tale om, at hun overforkæler sit barn.

Kæl, kram og moderlig omsorg vil der være i rigelige mængder.

Hun kan være for eftergivende over for sit barn. Hun ser ikke, at mangel på konsekvens kan være lige så slemt som en skideballe og faste regler. Hun beskytter de skæve og hjælpeløse eksistenser og hendes børn.

Når hendes barn kommer i problemer, vil det altid have en forstående mor, det kan tale med. En lille genert sjæl finder altid trøst og forståelse hos en Fiskemor.

 

Sådan er Fiskekvinden i et forhold

Sammen med en Fiskekvinde får du lov til at vise din manddom og stolthed. Hun har absolut ingen intentioner om at dominere i et forhold, og er gerne hendes mands tro væbner.

Hun har ikke noget imod at stå i hans skygge, hvis det får ham til at stråle.

Hendes hjem kan på mange områder virke meget kaotisk, så er du advaret.

 

Hun er omsorgsfuld men glemmer aldrig

Det er bare som om, at nullermændene i hjørnerne ikke gør noget, når du ser, hvor travlt hun har med at være noget for andre. Din kammerat, der får en seng og et måltid stillet til rådighed i ugevis under en svær skilsmisse.

Hendes nærvær overfor jeres børn og alle de andre værdigt trængende, der bliver serviceret i jeres hjem.

For hendes skyld må du gerne være den, der tjener pengene. Er det nødvendigt, tager hun også gerne sin tørn, men hun ser ingen problem i at blive forsørget.

Hun har brug for hjælp til at afstemme hendes konto, der næsten aldrig balancere mellem indtægter og udgifter. Frygt ikke en økonomisk krise, hun vil klare hele familien igennem.

Glem aldrig hendes fødselsdag eller jeres bryllupsdag. Det kan godt være, hun tilgiver dig, men hun glemmer aldrig.

 

Fiskekvindens sexliv

Det er hendes natur ikke at mase på og gå for hurtigt frem, det glæder også i sexlivet. Hun sætter heller ikke pris på, at du er for kontrollerende eller for rå.

Behandl hende som en fin prinsesse og gå stille og romantisk til værks.

Du behøver faktisk ikke gøre dig så umage for at lægge op til sex med din Fiskekvinde.

Hun er ekspert til at læse dit kropssprog, og har læst dig inden du behøver sige eller gøre noget.

Hun er eventyrlysten og elsker, at du overrasker hende, når I har sex. Hendes romantiske og konstante behov for nærvær gør, at hun elsker at ligge i ske.

 


fisk mand horoskop og stjernetegn

 

Fiskemandens horoskop

Han er ikke den frembrusende type, nok nærmere mere tilbageholden. Han taler venligt og langsomt og passer helst sine egne sager.

Tro nu ikke, at denne mand er tør og kedelig, han er blot meget modtagelig og følsom. Får du lov til at komme tæt på ham, vil du opleve hans indre festfyrværkeri af drømme og muligheder.

Af alle stjernetegn er han nok den mest romantiske og sensitive mand, og det afspejler sig i alle livets områder.

Fisken er det grænseløse tegn, for hvem alt er muligt. Hans skarpe hjerne kan give ham berømmelse, så vel nederlag, når han løber ind i begrænsninger.

Med alle de indtryk han konstant suger til sig, har han brug for hvile. I nogle perioder rigtig meget søvn. Han er ikke doven, men har brug for at opfriske sin sjæl.

Har din mand et andet stjernetegn? Læs mere om din mands horoskop.

 

Fiskemandens økonomi

I økonomisk balance skal der både være en samler og en spreder. Han er ikke en samler og har det bedst med et godt forbillede.

Når han har penge, har hans venner det også. Har han ingen, klarer han sig selv.

I Fiskemandens arbejdsliv kan han både være på toppen og være den bærende kraft, måske endda grundlægger af en stor virksomhed.

Han kan også være den arbejdsløse, eller håbløst forgældede, småalkoholiserede musiker.

Der er ingen grænser for hans evner, men han går aldrig målrettet efter magt og prestige.

 

Når Fiskemanden bliver far

Det vil klæde ham at blive far og han synes spædbørn er et af naturens små mirakler. I starten har han det udmærket med, at barnet er mest afhængig af sin moder.

Er han alene med barnet, kan han blive helt opslugt af det, eller af noget andet, og helt glemme barnet.

 

Legen med barnet spreder vidt

Hans barn vil elske ham og synes han er fantastisk sjov når de leger. Han fortæller eventyr og laver skuespil, så barnet tror, at det er far, som har opfundet det hele. Det er faktisk også tilfældet!

Barnets kreative evner og talenter vil helt sikkert ligge over gennemsnittet, når det begynder i skolen.

Lærermesteren er barnets far, der gør sig i alt indenfor sang, musik, papirklip og alle former for spejdertricks. Han har sikkert også lært sit barn at svømme på alle deres sejl- og badeture.

Når det kommer til den almindelige opdragelse med at sætte grænser, skælde ud og uddele pligter i hjemmet, må du regne med, at det bliver din opgave.

 

Sådan er Fiskemanden i et forhold

Kigger du efter den største og stærkest mand, der påtvinger sig respekt og sikkert er på alles læber – så er det ikke en mand fra Fiskens stjernetegn, du er interesseret i.

Drages du er det modstridende, det følelsesmæssige dybe – en mand med følelser, som i øvrigt er eftertragtet hos de fleste kvinde, så har du fundet ham her.

Han har en underfundig natur. Han kan være alt hvad ud ønsker en mand skal være for dig, men han kan også være alt det, du ikke ønsker dig.

 

En rigtig romantiker

Romantiske stunder vil du til gengæld aldrig komme til at mangle. Romantik mellem mennesker, i solnedgangen ved havet, over et glas vin eller med en guitar ved bålet. Han mestrer det hele!

I hjemmet er det ikke ham, der står for at rydde op og gøre pinligt rent. For ham betyder det ikke så meget.

En kreativ sjæl omgiver sig gerne med kaos, så her er det dig, der må sætte sandarden og ikke mindst trække rundt med støvsugeren.

Bak op om hans drømme – også selv om de kan virke håbløse.

Måske har han gang i noget genialt, og har i hvert fald brug for din påskønnelse. Når det handler om økonomi, må du også være indstillet på at yde din hjælp.Det gælder både med at tjene penge, men også med at administrere dem.

 

Fiskemandens sexliv

Har du først fået denne mand på krogen, og det kommer til sex, så kan han føre dig på dybder, du ikke troede muligt.

I sex troede du måske, du havde oplevet det mest fantastiske, men det var kun indtil dit møde med denne mand.

Han er en drømmer og samtidig en følsom mand, og det giver jer god sex. Han foretrækker en jordnær kvinde, men tænder også på hendes lidt rå sider.

Han er ikke tilbageholden med sex og kan være flittig på dette område. Det tænder ham, hvis I kan se en fræk film sammen.

 

Horoskopet er skrevet i samarbejde med astrolog Brian Teglgaard – stjernesvar.dk

Vædderen har held i hverdagen og uheld i ferien Pas på tyren ikke ser rødt tvilling har altid sin bedste ven ved hånden
Krebsen er en følsom type men har gode lederskabsevner Løven sover det meste af dagen, men kan brøle når det virkelig gælder Jomfruen vogter sin dyd
Vægten er alti i balance Skorpionen bider, hvis du ikke passer på Skytten skyder med skarpt, når livet presser sig på
Stenbukken springer over stok og sten, også når der er forhindringer på vejen Vandmanden er en original der tænker store tanker og siger kloge ord Fisken svømmer frit og er glat som som en ål i livets spørgsmål

Del