Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Tips og traditioner til Baby’s første jul

Gør babys første jul til noget helt særligt

Når du bliver forælder, så stifter du samtidig din egen familie og dermed får du også retten til at stifte dine helt egne traditioner.

Skal I være en familie, der selv laver julepynten? Skal der være et nisselandskab i vindueskarmen? Og hvad med julekortene?

Din babys første jul er fyldt med milepæle, her får du tips til at gøre julen helt speciel.

 

#1 Julekort – Er der et smukkere motiv end jeres nyfødte baby?

Det tror jeg næppe!

Og december er den perfekte undskyldning for at nuppe det sødeste billede og e-maile det til alle, som bare tilnærmelsesvis kan siges at være i inderkredsen.

Men julekortet er også en smuk anledning til at skrive om årets største begivenheder i din lille nye familie.

 

#2 Kommer Nissen?

Tænk dig godt om før du beslutter dig for at Nissen kommer hver nat og lægger en lille ting i strømpen.

For nisser findes rent faktisk ikke! Og derfor er det DIG, der skal sætte vækkeuret til kl. meget sent om natten og liste gaver i sokken.

Din baby bliver nemlig større og kan finde på at vågne om natten for at holde øje med Nissen.

Nissen kan jo også komme til advent? Så slipper man også for at ende med at købe 24 ubrugelige plastikdimser.

 

#3 Vælg dine yndlingstraditioner

Du og din mand skal mikse jeres juletraditioner, så du må nok vælge noget fra, for at gøre plads til nye.

Det kan også være I beslutter at lave jeres helt egne traditioner – der er jo ingen der siger at alting skal være som jeres forældre gjorde. Nu er det jo dig der bestemmer.

Vil I læse den samme helt specielle julebog hvert år? Besøger I hjemløse og deler mad ud juledag? Eller bygger I et kagehus med lys?

Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad der kan bliver din families helt egen tradition.

 

#4 Gør juledagen speciel

Lad værre med at gå op i madlavning, rengøring og alt muligt andet. Vælg de nemme løsninger og brug i stedet tiden på at hygge sammen som familie.

Gå en smuk juletur, besøg venner og familie i nærområdet og tag en middagslur.

Det vigtigste at give dit barn i julen, er nærhed. Julen er jo først og fremmest hjerternes fest.

Ellers bliver julen nemt meget stressende, når du står med en grædende baby på armen, imens du forsøger at skære rødkål og røre sovsen ud.

 

#5 Pynte juletræet

Din baby kan ikke pynte juletræet, men vil helt sikkert elske at kigge på den flotte julepynt. Så brug tid på at lade din baby mærke pynten imens i hænger den på træet.

Du kan have din baby på armen, fars arm eller i en slynge.

 

#6 Syng masser af sange

Julesange er smukke og rolige og din baby vil elske at blive introduceret til dem.

Syng dine favoritter og brug eventuelt en sangbog med billeder, så din baby kan se hvad du synger om.