Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Juridisk tjekliste til gravide

tjekliste til jura inden baby komemr

Juridiske forhold er sjældent øverst på listen over ting, nybagte forældre retter deres opmærksomhed mod. Ikke desto mindre er juraen yderst vigtigt – netop for at sikre dit barn. Hvorfor du her får en tjekliste for, hvad du skal have styr på.

 

#1 Registrer far til barnet

Selvom de færreste er i tvivl, er det vigtigt at slå fast – også officielt – hvem der er far til den lille ny. Grunden til dette er, at faren herved får forældremyndighed og forsørgelsespligt over for barnet. Derudover opnår barnet retten til at arve efter faderen. Er I gift, bliver manden automatisk registreret som den biologiske far, så snart barnets fødsel registreres.

Hvis I ikke er gift, skal faderskabet registreres hos det offentlige inden 14 dage efter fødslen. Moren vil automatisk blive registreret på hospitalet uanset hvad.

 

#2 Registrer barnets navn være

Uanset om barnet skal døbes eller ej, skal barnet navngives officielt. Dette betyder blot, at I anmelder barnets navn til de offentlige myndigheder. Dette skal gøres senest seks måneder efter barnets fødsel, uanset om fødslen finder sted i hjemmet eller på hospitalet. Når det er gjort, vil I modtage en bekræftelse på barnets navn i jeres e-boks, og barnets sygesikringskort med posten.

 

#3 Få styr på økonomien

Der følger en pose penge med barnet, når man bor i Danmark. Alle forældre har nemlig ret til Børne- og Ungeydelsen, også kendt som Børnechecken.

I tilfældet af, at du er enlig forsørger, har du herudover mulighed for at søge om yderligere støtte i form af ordinært, og muligvis ekstraordinært, børnetilskud.

Bor I ikke sammen, og er det kun den ene af jer, der bidrager økonomisk til barnet, kan den, der ikke bidrager økonomisk, være forpligtet til at betale børnebidrag. Hvor stort dette beløb skal være, kan I enten fastsætte i fællesskab, og hvis ikke det er muligt at komme frem til en fælles aftale, kan I få Statsforvaltningen til at fastsætte beløbets størrelse.

 

#4 Husk forsikringerne

Barnets forsikring er en yderst væsentlig faktor at tage stilling til, da sygdom eller ulykke kan blive en meget dyr affære. Har I en ulykkesforsikring, er barnet dækket af denne indtil barnet fylder to år – men kun hos nogle forsikringsselskaber. Tjek derfor jeres forsikringspolice.

Barnet vil derudover også være dækket af en almindelig familieforsikring, som eksempelvis dækker skader på ting og tyveri. Når barnet bliver gammel nok til at lave ballade, er det en god idé at få en ansvarsforsikring også. Denne vil dække skader på barnet, samt skader på andres ting, forvoldt af barnet. Under alle omstændigheder er barnets fødsel en rigtig god anledning til at få tjekket op på jeres forsikringer.

 

#5 Hvem skal arve?

De ovenstående punkter kan virke en anelse kedelige, og det kan i sig selv få alle til at udsætte at følge op på dem. Men én ting, der virkelig kan afskrække nybagte forældre – eller forældre generelt – er, at skulle forholde sig til, når I som forældre går bort.

Hvis I allerede nu tager stilling til arvefordeling og forældremyndighed, når en eller begge forældre går bort, kan det gøre den efterfølgende periode lettere for de efterladte. Dette er særligt vigtigt, hvis barnet er mindreårigt på tidspunktet.

Det er Arveloven, der afgør, hvordan arven fordeles. Er I gift og den ene forælder dør, vil arven som udgangspunkt blive delt 50/50 mellem den efterladte forælder og barnet.

Hvis der er flere børn, skal de igen dele den halvdel, der tilkommer efterkommere. Er I ikke gift, vil hele arven derimod gå til barnet. Er barnet mindreårigt, vil arven som udgangspunkt blive fastlåst på en konto, indtil barnet bliver myndigt.

Som følge heraf ses det desværre med jævne mellemrum, at den efterladte forælder bliver nødsaget til at sælge boligen, da denne enten kun har arvet halvdelen, eller ingenting, og derfor ikke har råd til at blive boende. Vil man undgå dette, er det derfor en rigtig god idé, at skabe sig et overblik over, hvor I står arvemæssigt.

 

#6 Hvem skal tage sig af barnet, hvis det værst tænkelige sker?

Udover at forholde sig til arvefordelingen, bør I ligeledes forholde jer til, hvem der overtager forældremyndigheden, hvis den ene eller begge forældre går bort, mens barnet er mindreårigt.

Hvis I har delt forældremyndighed, og den ene forælder går bort, vil det automatisk være den tilbageværende forælder, der overtager forældremyndigheden for det mindreårige barn. Hvis du har forældremyndigheden alene, vil det som udgangspunkt også være den anden biologiske forælder, der overtager forældremyndigheden.

Er denne forælder ikke egnet eller i stand til at tage sig af barnet, vil Statsforvaltningen tilegne forældremyndigheden til anden side. Det er her, at I som forældre har mulighed for, at påvirke Statsforvaltningen beslutning, hvis I begge skulle gå bort, mens barnet er mindreårigt.

Det er en klar fordel, hvis I dokumenterer, hvem I gerne vil have at barnet skal bo hos i et børnetestamente.

 

Legal Desk hjælper dig med de juridiske papirer billigt