Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Testamente – Sådan sikrer du din familie

 

Testemente er vigtigt når du stifter familie

Rigtig mange børnefamilier er ikke klar over, hvad der gælder rent juridisk for dem, hvis den ene skulle gå bort. Det betyder, at der er rigtig mange, der ikke har sikret hinanden og deres børn. Et testamente er et af de vigtigste juridiske dokumenter, du skal have styr på, hvis du får børn.

 

Testamentet kan være afgørende!

Som forældre kan I sikre hinanden og jeres familie langt bedre, hvis I opretter et testamente. På den måde kan I sikre hinanden økonomisk, hvis den ene af jer skulle gå bort. Den mest normale model – specielt for ugifte samlevende – er at oprette det, der kaldes et gensidigt begunstiget testamente. Det kan laves på forskellige måder, men medfører helt overordnet, at I begunstiger hinanden mest muligt, mens I begrænser arven til jeres børn mest muligt.

Eksempel:

Charlotte og Peter er ugifte samlevende og har børnene Mathilde på 3 år og William på 5 år. Charlotte og Peter bor sammen i et hus til 600.000 kr. og har oprettet et gensidigt begunstigende testamente. Peter går bort og efterlader 500.000 kr., hvoraf 300.000 kr. er udgjort af halvdelen af den fælles bolig.

På grund af testamentet skal børnene “kun” arve deres tvangsarv, der samlet er på 100.000 kr. (50.000 kr. hver), mens Charlotte vil arve de resterende 400.000 kr. Charlotte har nu de økonomiske midler til at blive i den fælles bolig og tage sig af børnene.

Det betyder, at den efterlevende forælder, vil arve mest muligt og derfor have de økonomiske ressourcer til at tage sig af børnene. Man vil ofte så gøre det sådan, at børnene så vil arve alt efter den længstlevende forælder.

 

Hvem arver efter dig? – Arvelov eller testamente?

Det er som udgangspunkt Arveloven, der bestemmer, hvem der arver efter dig, hvis du skulle gå bort. Arveloven er bygget op i såkaldte arveklasser, hvilket er forskellige grupper af familiemedlemmer, såsom børn og deres børn (livsarvinger). Arven bliver fordelt blandt de arvinger, der er i den enkelte arveklasse.

Hvis man ønsker, at arven efter en skal fordeles på en anden måde, end hvad der følger af Arveloven, er det nødvendigt at oprette et testamente. Selvom du opretter et testamente, er det dog ikke altid det samme som, at du fuldstændigt selv kan bestemme, hvem der skal arve, da visse personer, såsom børn og ægtefæller, som udgangspunkt har krav på en vis arv.

 

Hvis I er ugifte samlevende med børn og ikke har oprettet testamente

Hvis I er ugifte samlevende, vil I ikke arve efter hinanden efter Arveloven – uanset om I bor sammen og har gjort det lang tid, samt har (flere) børn sammen. Det betyder, at børnene er de eneste arvinger efter dig og derfor vil arve alt, hvad du efterlader dig, hvis du går bort. Din kæreste (den anden forælder) vil altså ikke arve noget.

Eksempel:

Charlotte og Peter er ugift, men har boet sammen i 7 år og har børnene Mathilde på 3 år og William på 5 år. Charlotte og Peter har ikke oprettet testamente. Hvis Peter går bort og efterlader 100.000 kr., vil børnene arve alt efter Peter med halvdelen  hver (50.000 kr.), mens Charlotte ikke vil arve noget efter Peter.

 

Hvis I er gift med børn og ikke har oprettet testamente

Hvis I er gift og har børn sammen, vil både din ægtefælle og dine børn være arvinger efter Arveloven. Det betyder, at arven efter dig vil blive fordelt med halvdelen til din ægtefælle og halvdelen til dine børn til deling.

Eksempel:

Charlotte og Peter er gift og har børnene Mathilde på 3 år og William på 5 år. Charlotte og Peter har ikke oprettet testamente. Hvis Peter går bort og efterlader 100.000 kr., vil hustruen Charlotte arve halvdelen (50.000 kr.), mens børnene vil dele den anden halvdel af arven (25.000 kr. hver).

I har dog som ægtefæller mulighed for at sidde i det, der hedder uskiftet bo, hvilket betyder, at du som efterlevende ægtefælle kan vælge at udskyde fordeling af arven til børnene. Det kan betyde, at du kan administrere både dine egne og din afdøde ægtefælles økonomi. Der er dog visse betingelser, der skal være opfyldt for at sidde i uskiftet bo, og det er ikke altid en økonomisk fordel.

 

Mindreårige børn og arv

Hvis børnene er mindreårige på tidspunktet, hvor de arver efter en forælder, er der en række problemer forbundet med det. Da boet efter den afdøde skal opgøres, betyder det, at alt hvad den afdøde forælder efterlader sig, hvis I er ugifte og halvdelen af hvad denne efterlader sig, hvis I er gift, skal gå til børnene som arv. Det betyder ofte, at den efterlevende forælder ikke vil have råd til at blive siddende i jeres fælles bolig eller på anden måde bliver økonomisk presset.

Herudover kan en arv på over 75.000 kr. til et mindreårigt barn, ikke bare indsættes på en bankkonto, men skal indsættes på en særlig forvaltningskonto. Det betyder, at den efterlevende forælder ikke bare kan trække beløb fra kontoen, men som udgangspunkt altid skal ansøge Statsforvaltningen om tilladelse før dette. I praksis er der mange ting, som Statsforvaltningen ikke vil give tilladelse til, såsom erhvervelse af fast ejendom.

Eksempel:

Charlotte og Peter er ugifte samlevende og har børnene Mathilde på 3 år og William på 5 år. Charlotte og Peter bor sammen i et hus til 600.000 kr. og har ikke oprettet testamente.

Peter går bort og efterlader 500.000 kr., hvoraf 300.000 kr. er udgjort af halvdelen af den fælles bolig. Charlotte skal betale de 300.000 kr. til Peter dødsbo til arv til børnene, hvis hun vil blive i den fælles bolig.

Da hun ikke har de økonomiske midler til dette, bliver hun nødt til at sælge den fælles bolig.

 

Legal Desk hjælper dig med de juridiske papirer billigt