Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Kunne være født på motorvejen

Den 17.09.18 vågnede jeg op omkring kl.tre om natten med veer.

Først troede jeg at de ville gå i sig selv igen, ligesom de havde gjort før. Jeg bliver derfor liggende i min seng under de første fire veer, og koncentrer mig om min vejrtrækning.

Min kæreste vågnede op da jeg havde min tredje ve, da jeg åbenbart var højlydt i min udånding. Han spørger om det er tid, hvortil jeg svarer at det er det ikke og at de nok snart går i sig selv igen, da jeg troede at det bare var mine kraftige plukveer.

Men de forsætter og jeg føler at jeg hele tiden skal på toilettet, for at komme af med det ene og det andet og kaste op, men der kommer ikke noget som helst.

Veerne begynder at tage til og de kommer hurtigt med fem minutter imellem. Da de havde været der i ca. femogfyrre minutter, ringer min kæreste til vores jordemoder, som vi aftaler at mødes med på Holstebro sygehus.

Jeg skal til et tjek, da første fødsel gik hurtig og vi troede ikke at vi kunne nå til Herning, hvor jeg skulle have været, fordi jeg havde streptokok infektion under graviditeten.

Vi kører ud til mine forældre for at hente min mor, som skal hjælpe under fødslen. Da vi kommer op til sygehuset, en halv time efter vi havde snakket med vores jordemoder, havde jeg to minutter imellem mine veer.

Vi bliver mødt af en anden jordemoder og bliver vist ind til et værelse. Efter femten minutter ringer vi efter hende og beder om at komme ind på en fødestue, da jeg følte at det gik endnu hurtigere nu.

Hun ville lige undersøge hvor åben jeg var. Kun tre cm og hun går derfor ud og snakker med fødselslægen, om jeg skal ind på en fødestue eller ej.

Han/hun vælger at sende mig til Herning, til trods for at vi fortalte at jeg fødte på under syv timer første gang og med influenza A. Derfor regnede min jordemoder med, at jeg nok ville føde på to eller tre timer, fra jeg fik første tegn på fødsel. Her er der gået halvanden time.

Jeg bliver så sendt til Herning, da der blev vurderet at det kunne jeg godt nå. Da jeg kommer til Herning og min jordemoder undersøger mig, fortæller hun mig, at på tyve minutter er jeg udvidet fra 3 cm til 9/10 cm og fortæller at vandet burde være gået.

Det kunne være sket mens vi var på motorvejen og at jeg faktisk kunne have født på motorvejen. Men heldigvis var vandet ikke gået.

De trækker mig så længe de kan, for at jeg kan nå at få den medicin jeg skulle have, så min datter ikke ville blive syg når hun skulle fødes, pga infektionen. Da jeg havde fået min medicin tog de vandet, da det ikke selv ville gå, selvom jeg følte at jeg havde presseveer.

Efter de tog vandet gik der max en halv time til tre kvarter, så var hun født. Hun blev født og lattergas var den eneste form for smertestillende jeg fik, men først da jeg skulle have taget vandet.

Denne fødsel tog lidt over fire timer. Min jordemoder ville have taget vandet tidligere, hvis vi havde været i Holstebro og så havde jeg nok født på ca. to til to en halv time, mente min jordemoder.

Min datter blev vurderet til at veje 3300 g og måle ca 50 cm.

Vores skønne datter, Emma kom til verden den 17.09.18 kl 08.01 og vejede 3910 g og var 54 cm lang. Uden at være syg eller blive syg pga infektion.

Jeg er utrolig glad for at blive guidet igennem min fødsel, som jeg gjorde med den jordemoder jeg havde. Vil helt klar ønske at kunne få hende igen til næste fødsel!

Med venlig hilsen

En anden gangs fødende mor, som var tæt på ikke at kunne nå på sygehuset.

Send os også DIN fødselsberetning, og vær med til at udforme Danmarks største, fælles forum for fødselsberetninger. Læs, hvordan du gør her.

Del