Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Min første fødselsoplevelse

Efter lange 9 måneders ventetid, var vores terminsdag endelig kommet. Jeg var  spændt på at skulle møde vores  datter… Men intet skete på dagen.

Godt nok havde de sagt til fødselsforberedelserne at førstegangsfødene ofte gik ca. 10 dage over termin. Men jeg var overbevidst om at det ikke var sådan i mit tilfælde.

Alligevel måtte vi utålmodigt vente og de følgene dage blev lange. 4 dage efter termin vågnede jeg en fredag kl. ca. 8.30 med en smerte, som jeg vil sammenligne med menstruationssmerter.

Jeg stod op for at tisse og lagde mig tilbage i sengen. I godt 10 minutter lå jeg og tænkte, om det nu var sådan veer skulle føles. Jeg faldt alligevel i søvn og vågnede først kl. ca.10.30.

Jeg vækkede min kæreste og fortalte ham, at det nok blev inden for de næste 24 timer, vi skulle være forældre.

Wupti, stod han op, spurgte ind til hvordan jeg havde det og om han skulle ringe til hospitalet.

Men jeg var overbevidst om at de små smerter jeg følte, sagtens kunne blive værre og da slet ikke var regelmæssige endnu.

Så jeg trak tiden ud med lidt sudoku. Ca. kl.12.30 slog det mig alligevel at vi nok burde snakke med fødegangen, da det jo kunne være de ville tjekke mig, da mit vand endnu ikke var gået. Mine veer havde ca. 7-8 minutters mellemrum.

Mens jeg snakkede med en jordemoder, kunne hun høre på mig, mens jeg fik veer, at alt var ok og roste mig og sagde jeg gjorde det godt. Jeg blev bedt om at ringe når veerne havde ca. 5 minutters mellemrum, eller hvis vandet gik.

Kl. 17.30 ringede jeg igen ind og fortalte at der nu var 5 minutter imellem.

Jeg var meget imod at skulle tage ind til et tjek, hvis jeg bare blev sendt hjem igen, fordi min veninde havde fortalt at køreturen til hospitalet var slem med veer. Jordemoderen sagde, at det var en god ide med et varmt bad og at få spist lidt mad, for at samle energi til den aktive del af fødslen.

Kæresten lavede mad og masserede min lænd under veerne, der nu var taget lidt til og nev. Efter det mad jeg havde overskud til at klemme ned, tog kæresten og jeg et langt varmt bad.

Det var her mine veer pludselig gik fra at være udholdelige, til at tage til i kraft, og kom nu med 2-3 minutters mellemrum. Hurtigt kom vi ud af badet og fik ringet til hospitalet.

Nu ville de gerne se mig til tjek. Kl.19.33 ankom vi på hospitalet og blev ført ind i et lokale til tjek. Da havde jeg ondt og det var meget ubehageligt at skulle ligge ned på briksen, da de skulle undersøge hvor åben jeg var.

Først undersøgte en jordemoderstuderende mig og vurderede mig til at være 5 cm. åben. Jordemoderen tjekkede efter, og informerede os om at jeg altså var 7 cm. åben. Vi blev ført direkte ned på fødestuen.

Jeg fik lavement, da det var vores ønske at føde i kar, så min kæreste kunne være med og tage imod vores datter. Og derefter brugte jeg 2 timer under bruseren, mens kæresten masserede min lænd og støttede mig under veerne, som nu var taget gevaldigt til i kraft.

Karret var efter de 2 timer endelig fyldt, og jeg blev ført ind på fødestuen, hvor de havde dæmpet lyset, og de hentede kiks og vand til os. Jeg stod på knæ i karret, da jeg havde læst at det var en fordel at lade tyngdekraften hjælpe, frem for f.eks at ligge på ryggen.

Efter en masse veer, husker jeg at kigge op og ud af vinduet, hvor det var blevet mørkt.

Min eneste tanke var “nu har jeg været her længe”…. Kort efter blandede jordemoderen sig, for første gang, og måtte informere mig om, at hvis hun ikke kom ud inden for de næste 5 veer, skulle jeg op af karret. Hvilket jeg overhovedet ikke var interesseret i…

Jeg pressede så hårdt jeg kunne, og kunne mærke et smeld nede ved bækkenet.

Det var først der mit vand gik. Jeg husker at jeg tænke “nu er det nu!”.

Jeg lagde mig med ryggen mod min kæreste, som sad i den ene ende af karret og støttede mig. Jeg satte benene op på afsatsene i hver side.

Jeg pressede alt hvad jeg kunne, på trods af at jeg følte at jeg ikke havde veer mere. 2 hårde pres senere, lå vi i vandet med vores prinsesse på min mave.

Mens jeg fødte moderkagen og fik 3 kosmetiske knuder, husker jeg at se over på min kæreste, som sad med vores datter. Det var rørende.

Synet af ham, som med forelskede øjne var totalt opslugt af lykke, og det lille nye liv, der lå trygt i hans arme.

Godt nok var jeg træt, øm og høj på endorfiner. Men jeg husker at sige til jordemoderen at “det kunne jeg godt gøre igen, når nu man får så fantastisk en belønning”.

Jordemoderen grinte lidt og sagde så, at hun syntes vi skulle tage en hjemmefødsel næste gang, da vi jo selv havde klaret det hele så flot, hurtigt (var ca. 2 timer i aktiv fødsel) og uden hjælp fra dem.

Vores datter kom til verden kl. 23.49, 4180g og 51 cm. Ren perfektion.

Fra “hende der burde have født hjemme”

Send os også DIN fødselsberetning, og vær med til at udforme Danmarks største, fælles forum for fødselsberetninger. Læs, hvordan du gør her.