Mor til mor: Den søde ventetid. Min-Mave.dk | Min-Mave.dk

Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Mor-til-Mor: Den søde ventetid

slik, sød, hjerte, kærlighed

Denne Mor-til-Mor artikel er skrevet af Line Bragenholt.

Bekymringer, bekymringer i den søde ventetid

Indrømmet! Dét at blive mor, er langt fra, hvad jeg havde forestillet mig. Ni måneders graviditet fyldt med det der svarer til ni års bekymringer – aborterer jeg, føder før tid? Har barnet downs syndrom, eller mangler det en lilletå?

“Jeg kommer IKKE til at fylde mig med kage, sodavand og chips, mens jeg er gravid, jeg skal cykle hver dag, gå 10.000 skridt og jeg kommer i hvert fald til at tage gravitamin, jern- og fiskepiller hver dag!” Indsæt selv smiley der kaster op af grin.

De første 18 uger kastede jeg op, bare jeg åbnede skabet, hvor jernpillerne stod. Eller hvis nogen talte om kød. Eller brød. Eller mælk. Faktisk var det kun slik, chips og kage, jeg formåede at holde nede. “Skidt pyt. Når den her fase er overstået, SÅ skal jeg leve sundt. Og økologisk. Og cykle. Og gå 10.000 skridt om dagen.” Indsæt eventuelt selv endnu en smiley, der kaster op af grin.

Men ellers var det en nem, gennemsnitlig graviditet, som sneglede sig afsted, samtidigt med den var ovre, før jeg nåede at bemærke det.

Endelig!

Og så kom dagen. Eller natten. Selvfølgelig startede det om natten. Hvem har også brug for søvn, forud for 18 timers marathonløb med vægtsække på fødderne, og bind for øjnene? Og alt det kage, der ikke havde sat sig på mine lår, havde så sat sig på min datters. Og selvom hun selv havde sparket fødslen i gang, så fortrød hun tilsyneladende halvvejs. Hun havde ikke lyst til at komme ud alligevel.

Jeg havde læst bogen “Smertefri fødsel.” Hvis man har styr på vejrtrækningen, er fødslen som at svæve over en mark fyldt med liljer. Eller noget i den stil i hvert fald.

Jeg følte mig godt forberedt og undervurderede totalt samtlige faser af fødslen, som kom før det øjeblik, hvor baby smutter ud som en mandel, og bliver lagt på brystet af mor.

Ja ja, jeg kan da ikke afvise, at jeg i kampens hede ønskede at sagsøge forfatteren af bogen, da der var gået fem timer, inkl. jordmoderskift, hvor der konstant var blevet sagt: “NU KOMMER HUN!” “IKKE ALLIGEVEL!” Så forberedt var jeg så heller ikke.

Men ud kom hun. Fredag aften kl. 18:21. 4140 gram, og 54 cm.

Helt grattet ind, men den sødeste indgrattede baby, jeg har set.

 

Denne artikel er en del af Minmavedk’s Mor-til-Mor artikler.

Her er det mødre, der taler til andre mødre.

Er der noget, du vil formidle til andre mødre?

Så send et forslag til en Mor-til-Mor artikel (min. 500 ord) til [email protected]

Du kan være anonym, hvis du ønsker. Se flere detaljer her.

Del