Mor-til-Mor: En førstegangsgravids tanker om 1. trimester. | Min-Mave.dk

Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Mor-til-Mor: En førstegangsgravids tanker om 1. trimester

baby, bamse, gravid, mave

Denne Mor-til-Mor artikel er skrevet af en Førstegangsgravid:

Mine tanker  om 1. trimester

Her er de tanker om de kommentarer, jeg fik i 1. trimester, som jeg ville ønske, at nogen havde omformuleret lidt.

Velkommen til de første 3 måneder af din graviditet – men først og fremmest velkommen til uendelige humørsvingninger og en tur i hormonrutchebanen.

Punkt 1:

“Man kan godt blive lettere hormonel og opleve humørsvingninger”

Jeg siger ikke at udsagnet ikke er rigtigt, jeg siger blot, at en så stor underdrivelse ikke pynter på CV’et. “lettere hormonel”. Det lyder fint og ømt på sådan en romantisk måde. Her er min udgave: jeg græd fordi jeg brændte brødet på i ovnen. Jeg græd over en bacon reklame i tv. Jeg græd ved tanken om, at jeg ikke skulle have pasta til aftensmad.

JEG GRÆD FORDI MIN KÆRESTE TRAK VEJRET PÅ EN IRRITERENDE MÅDE!

Den eneste grund til, at jeg er kommet helskindet igennem 1 trimester, er uden tvivl, at min kæreste har uanede mængder af tålmodighed.

Punkt 2:

“Man kan opleve at få mere eller mindre lyst til visse madvarer”.

Og det er ALDRIG grøntsagsstænger med hørfrø og Fiji vand. Tværtimod. I mit tilfælde har turen stået på: rød sodavand. Pasta. saltlakridser. Og udover det, så gerne noget som hverken min kæreste eller jeg selv kan opstøve på Vesterbro.. Jeg misunder kvinder der bare har lyst til luft og kærlighed under deres 1 trimester – for det havde jeg ihvertfald ikke!

Punkt 3:

“Man kan få brystspændinger”.

Nej. Brystspændinger dækker simpelthen ikke over den tilstand man kommer i, når man har produceret en vingummibamse i maven. Følelsen af konstant ragnarok bare der er nogen som kigger på dem! Jeg ramte 6 uge – her begyndte jeg allerede at sove med en amme-bh. Intet hjalp andet end den super fikse, og ifølge min kæreste, ikke særligt sexede amme bh. AMEN for den geniale opfindelse!

Punkt 4:

“Din lugtesans og smagssans kan ændrer sig”.

JA! OG MEGET ENDDA! Jeg startede altid morgenen med et blødkogt æg med ekstra selleri-salt og en kop kaffe. Det scenarie har godt nok ændret sig! Æg skal sket ikke indgå i min kostpyramide(som lige for tiden består af pastasalat ret ofte, for ellers får jeg et tudeanfald). Udover det, så af ren refleks er jeg begyndt at lugte og dufte til ALT der kan spises og drikkes! Og det er der opstået mange mærkelige situationer ved. Hvem lugter til pasta inden det er kogt!…

Punkt 5:

“Du stråler af frodighed. Du er så smuk”.

Det havde jeg forventet at ALLE ville sige. Jeg havde forberedt mig på, at bade i komplimenter og skønne ord. Massere af kærlighed. Nu siger jeg det bare: NEJ… De første mange uger havde jeg pizza-fjæs og halvdelen af mit ansigt lignede et krater. Jeg følte selv at jeg lugtede meget kradsbørstigt af indisk chicken marsala. Mit hår blev fedtet. Jeg svedte som en græsk adonis – bare ikke på den sexede måde. Og så lignede jeg ofte én i 5 måned, fordi man blev så oppustet af alle de hormoner. Jeg troede jeg skulle ligne en Instagram model og måtte bare erkende, at jeg lignede en forvokset udgave af Trolderik…

Punkt 6:

“Husk at graviditet ikke er en sygdom”.

Dybe vejrtrækning. Slap heeeeeeelt af. Helt ned i lilletåen. Den sætning…………Åh hvor kan den sætning udløse en vulkan af hormoner….

Jeg er ofte blevet mødt af den på det ene tidspunkt i løbet af dagen hvor man bare har ramt murren. I samme sekund man hører den, har man altså lov til at smide “Så bedes der bliver lukket for ædespalten med højst muligt fart”. Skulderklap til de kvinder der smider et comeback på verdens mest irriterende sætning – i burde forgyldes fra top til tå!

Nu skal det ikke lyde som om jeg hader at være gravid – tværtimod. Jeg elsker det.

Men nogle gange, så skal man have lov til, at sætte nogle ord på, hvor hårdt og u-sjovt det kan være! 🙂

Mvh førstegangsgravid der siger tingene lige ud 🙂

 

Denne artikel er en del af Minmavedk’s Mor-til-Mor artikler.

Her er det mødre, der taler til andre mødre.

Er der noget, du vil formidle til andre mødre?

Så send et forslag til en Mor-til-Mor artikel (min. 500 ord) til [email protected]

Du kan være anonym, hvis du ønsker. Se flere detaljer her.

Del