Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

ANNONCE

Børnenes Billedbog – Børns hverdag i billeder anno 2014

Børnenes billedbog

Den nye Børnenes Billedbog viser smukke billeder fra rodede børneværelser, legepladser, suttetræer, vuggestuer og alle de andre steder man finder børn, i deres hverdagssituationer.

Fotografen Sabine Lemire blev inspireret af en sort/hvid billedbog med samme titel, af Sven Grønlykke fra 1975, der blev solgt i IRMA og blev en bestseller, som fx folkeskolen stadig tager frem fra tid til anden, fordi det er sjovt at se, hvordan verden så ud, da morfar og mormor var børn.

 

Pegebog til de mindste

Børnenes Billedbog er ordløs og en fotografisk billedbog, der igennem 365 farvebilleder viser hvordan hverdagen ser ud i Danmark i 2014 for helt almindelige børn.

Derfor er den perfekt som pegebog til de mindste børn, og som en samtalebog, fordi børnene kan genkende situationer, fra deres egen hverdag.

 

Om Sabine Lemire

Sabine er uddannet fra Danmarks Designskole og beskæftiger sig med børneaktiviteter, mad og indretning.

Hun har selv fire børn og har skrevet en lang række hobbybøger med inspiration til både børn og voksne.

 

Fakta om Børnenes Billedbog

Børnenes billedbog er forfattet af Sabine Lemire og udgivet på Forlaget Carlsen 30. april 2014.

Den er 368 sider lang og kan købes på Saxo for 138,95.

 

Del