Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Lola Jensens håndbog for forældre

Lola Jensen er forfatter til Den store mor, far og børn

Lola Jensens bog Den store Mor, far og børn er et fantastisk opslagsværk om alt hvad du bør vide som forælder.

Der kan du få masser af viden og gode råd om alt fra amning, tandbørstning, putteritualer, vuggestuer, sociale kompetencer, udviklingsfaser, bedsteforældre, søskende og alle de andre udfordringer, der er i familielivet, fra baby kommer hjem fra sygehuset til dit store barn begynder i skole.

 

Stol på dig selv

Lola er uddannet socialpædagog og har arbejdet som familievejleder i mere end 20 år, men hun er mest kendt fra Go’Morgen Danmark, hvor hun er fast børne- og opdragelsesekspert.

Kernen i hendes pædagogik er, at man som forælder skal bruge sin sunde fornuft og lytte til sig selv:

“Stol på dig selv, forælder. Husk, at forældreevnen ligger dybt i generne. Man smadrer altså ikke forældres evne til at tage godt vare på deres barn hen over en enkelt generation. Selvom den måske har rykket sig eller er blevet stopfodret af alle mulige informationer, kan man finde ind til centret igen. Bare følg retningen: Forældreevnen sidder tæt på hjertekulen og kan bedst beskrives som dét, der føles rigtigt for jer og jeres barn!”

 

Underholdende og konkret

Den store mor, far og børn er velskrevet og rummer masser af konkrete eksempler, der omsætter hendes pædagogiske principper til almindelige hverdagssituationer.

Det gør bogen både underholdende og spændende at læse.

 

Også de svære ting

De svære perioder er ofte der, hvor man har allermest brug for hjælp.

Den store mor, far og børn behandler parforholdets udfordringer, død og skilsmisse, hvor barnet tænkes ind og sættes i et perspektiv, som voksne nogle gange selv glemmer, når det hele er svært.

 

En bestseller

5 år efter sin første udgivelse er Den store mor, far og børn allerede blevet en klassiker, der står på rigtig mange forældres ønskeliste og ofte bliver anbefalet fra mor til mor, på blandt andet Min-Mave.

Brugeren minimee skriver fx:

“Den store far, mor, børn af Lola Jensen!!!!

Det er bare humor, varme og sund fornuft og så er hendes råd lige til at gå til og hun kommer rundt om alle de mest almindelige “problemer”….

Det er min bibel :-)”

 

Fakta:

Den store mor, far og børn er skrevet af Lola Jensen og er 381 sider lang.

Bogen koster 299,00 og kan købes i Lola Jensens egen webshop.

Klik her og køb Den store mor, far og børn.

Den store mor, far og børn