Størrelsesguide til baby- og børnesko | Min-Mave.dk

Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

ANNONCE

Størrelsesguide til baby- og børnesko

skoringen, fod, fodmåler, sko

Skostørrelse til baby

Når du køber sko til dit barn, skal du være opmærksom på, at skostørrelser til babyer og børn kan variere en del fra mærke til mærke. Derfor er det vigtigt, at dit barn prøver skoene på, og gerne i en butik, hvor personalet er uddannet i børnesko og -fødder.

Køber du skoene på nettet, kan du finde dit barns skostørrelse ved hjælp af Skoringens fodmåler. Du finder indvendige mål eller en størrelsesguide ved størstedelen af vores børnesko i webshoppen, så du nemt og hurtigt kan finde den rigtige størrelse. Husk voksetillæg på 1-1,5 cm. 

 

 

Tips

  • Skoene skal ikke kun passe i længden, men også i bredden og højden. Husk, at børnefødder er forskellige – læs mere her. 
  • Køb ikke fodtøjet for stort!
  • Sko skal have købes med et voksetillæg på 1-1,5 cm, men heller ikke mere end det – alt afhængigt af, hvilken skostørrelse og type af sko der er tale om.
    Hvis skoene bliver
    for store, kan barnet snuble i dem og bruge en masse kræfter på at holde dem fast på foden.

Passer skoene stadig?

Små fødder vokser hurtigt og i ryk. Det betyder, at dit barns fødder kan nå at vokse ud af skoene, før sæsonen er omme. Det skal man som forælder løbende holde øje med, fordi børn sjældent selv fortæller, når skoene begynder at klemme.

Alle børnesko skal købes med et voksetillæg på 1-1,5 cm. Som udgangspunkt kan man sige, at når der kun er 0,5 cm ekstra længde tilbage, er det ved at være tid til nye sko.

 

Du kan tjekke, om skoene stadig passer på to forskellige måder

  • Sko med udtagelig indlægssål Tag indlægssålen ud og stil barnets fod på sålen. Hælen skal flugte med det bagerste af sålen, og barnets vægt skal hvile på foden. Udover fodens længde, skal der som minimum være 0,5 cm ekstra længde. Er der mindre end det, er det tid at købe nye sko.
  • Sko uden udtagelig indlægssål Tegn et omrids af dit barns fod på karton – det er vigtigt, at barnet har vægten på den fod, du tegner op. Læg 0,5 cm ekstra længde + et par millimeter til omridset. Klip omridset ud og se, om det kan ligge udstrakt i skoen uden at bukke eller krølle. Vær opmærksom på, om det udklippede omrids kan skubbes for langt frem i skoen. I så fald er skoen er for stor. Husk at måle begge fødder – uanset metoden – da der kan være forskel på længden af dit barns fødder.

skoringen, sko, fodmåler, fod, baby

Tips

Det varierer meget fra barn til barn, hvor hurtigt fødderne vokser, og nogle børnefødder kan i perioder pludselig tage flere ryk. Derfor er det vigtigt, at du holder et vågent øje og husker, at selv store børn ikke nødvendigvis fortæller, når skoene begynder at klemme. Som udgangspunkt anbefaler vi, at du tjekker

  • Hver anden måned, når barnet er 1-2 år
  • Hver tredje måned, når barnet er 2-5 år
  • Hver sjette måned, når barnet er 6 år og derover.  

Kort sagt

Tjek løbende om dit barns sko stadig passer.

Del