Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

7 tips til enlige der vil have kunstig befrugtning

Kunstig befrugtning enlige

Enlig mor, alenemor, singlemor, selvvalgt singlemor, solomor, det siges at et kært barn har mange navne.

Her er de bedste råd til dig, som har valgt at gå i gang med kunstig befrugtning som enlig uden en mand.

 

Plan A, B eller C?

Det er de færreste, der vælger at blive gravid som single, der har det som plan A. Selvom de bliver mere og mere normalt.

Men uanset om du føler det som et nederlag eller ej, at starte en familie alene, så er det for mange enlige grænseoverskridende at blive befrugtet.

Læs også: Hvad er kunstig befrugtning?

 

Følelser ved kunstig befrugtning som enlig

For mange kvinder, kommer det bag på dem, hvor hårdt følelsesmæssigt det kan være at blive kunstigt befrugtet.

Det er en livsforandrende beslutning, når man som enlig sætter et barn i verden uden en far. Det kan godt have nogle eksistentielle konsekvenser.

Læs også: Hjemmeinsemination – en guide til hjemmelavede børn

 

Opgiv ikke kunstig insemination

Nogle bliver gravide ved første behandling, og andre har måttet opgive at blive kunstigt insemineret efter få forsøg eller mange års nedture og mislykkedes forsøg.

Det kræver nemlig sin kvinde at mande sig op til at blive insemineret som enlig.

Læs også: Så meget koster et kunstigt befrugtet barn

De fleste ender dog med at være meget glade for at de gennemførte den kunstige befrugtning.

Når barnet først er kommet til verden, fortryder man nemlig aldrig de kvaler man skulle gå igennem, for at nå målet.

 

Systemet rådgiver ikke nok

Fertilitetsbehandling for enlige er endnu så nyt, at systemet ikke er gearet til at rådgive omkring de følelsesmæssige konsekvenser.

Men efterhånden som det bliver mere almindeligt, at stifte familie og gennemføre en graviditet som enlig, vil der nok komme mere information.

På Min-Mave er der også støtte at hente i debatten, hvor mange enlige kvinder, der vælger fertilitetsbehandling, finder støtte blandt andre i samme situation.

Deltag i fertilitetsdebatten

 

7 tips til enlige om kunstig befrugtning fra brugerne

1. “Hvis du er under 30, ville jeg måske sætte en deadline på, og så ellers begynde at kysse frøer indtil da :-). Det vil være lidt ærgerligt at møde mr. Right en måned efter befrugtning el. fødsel.”

2. “Find andre, der har valgt at blive gravide som enlige i Min-Mave debatten.”

3. “Spar penge op til perioden med barselsdagpenge, det er vigtigt at have lidt at tage af.”

4. “Hold ud! Det er det hele værd, når guldklumpen først er der.”

5.  “Selvom jeg har nogle dejlige veninder og min mor, så er det jo på en eller måde mit projekt… og skuffelsen er stor og jeg bliver trist når det ikke lykkedes… Omvendt så bliver jeg stolt af mig selv fordi jeg følger mit ønske og også har fået god feedback fra mine omgivelser (de få jeg har indviet).”

6. “Man bliver skuffet når menstruationen kommer igen, men man skal holde ud.”

7. “Jeg blev desværre ikke gravid ved mit sidste forsøg. Det var tredje gang. Ih hvor blev jeg trist. Men nu er det op på hesten igen, og så håber jeg det lykkes denne gang.”

 

Video: Enlige om kunstig befrugtning og insemination