Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Babyklinikken, ny dansk dokumentarserie om barnløshed

babuklinikken

Sidste uge lød startskuddet til den nye danske dokumentarserie Babyklinikken.

Serien bliver sendt hver tirsdag på Kanal 4 og sætter fokus på, hvordan livet som ufrivillig barnløs er.

 

Kampen for at blive mor og far

I serien følger vi seks par på tæt hold – seks par, der kæmper for at blive mor og far. Parrene står alle midt i deres livs største krise og vom seer kommer vi tæt på dem og deres store drøm om en baby.

Der er forskellige årsager til, at de seks par har problemer med at blive gravide, f.eks. dårlig sædkvalitet, overvægt og sygdomme som pco og endometriose.

I dokumentarserien inviterer de seks par seerne med på deres rejse og de fortæller ærligt, hvad der er på spil, når de kæmper for at blive gravide. De fortæller om de tanker, de går rundt med, og om hvordan de kan blive triste over at se andre med børn. De fortæller, hvordan det føles, når hormonerne overtager kroppen og om hvordan det for manden er at se til fra sidelinjen.

Køb fertilitetstest på Min-Mave Shoppen, klik her

 

De første skridt ind i en fertilitetsverden

Dokumentarserien følger parrene lige fra de deres første skridt ind i en fertilitetsverden til de i sidste ende får svar på, om det er lykkedes dem at blive gravide eller ej. Undervejs er vi med, når de skal igennem nervepirrende reagensglasbehandlinger og når de med bl.a. akupunktur og yoga forsøger at optimere deres kroppe til at yde det allerbedste under behandlingerne.

Det en serie med både op- og nedture, med grin og gråd, med længsel og med masser af håb om, at det nok skal lykkes at blive forældre, også selvom det kræver hjælp fra læger.

Dokumentarserien ”Babyklinikken” sendes på Kanal 4 tirsdage kl. 21:00.

Video: Hvor er de nu?

 

Foto: Kanal 4 og Jakob Mydtskov