Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

3. dag i cyklus – Hvorfor bliver man skruk?

Kvinde i gang med projekt baby fordi hun er skruk

Uanset om du er 20 eller 40 år gammel, så har du sikkert besluttet dig for at gå i gang med Projekt Baby, fordi du er skruk – eller har et meget stort ønske om at få børn.

At blive skruk er noget rigtig mange kvinder oplever, og nogle i så stærk en grad, at de har meget svært ved at sidde det overhørig.

Mænd bliver også skruk, det viser videnskabelig forskning, men de har ofte sværere ved at italesætte det.

Sådan får du Projekt Baby kalenderen gratis på mail.

 

Hvordan føles det at være skruk?

At være skruk påvirker dit verdenssyn, så du ser nuttede babyer og barnevogne overalt, hvor du går.

Du begynder at planlægge dit liv, så du bliver klar og får plads til børn, og når du er på date, tænker du på børnene I kan få sammen, før du tænker på manden.

Vi har interviewet coach og psykoterapeut Lene Eriksen, som har hjulpet mange kvinder med deres skrukhed.

Læs interviewet: “Skruk – hvorfor bliver vi skruk?”

 

3. menstruationsdag

Imens du har din menstruation og udstøder det ubefrugtede æg, er din krop allerede igang med at forberede næste æg.

Dine follikler vokser, og vil i dag være omkring 1-2 millimeter i diameter.

 

5 Fun facts om menstruation

#1 Menstruationen starter tidligere end for 100 år siden

For 100 år siden fik unge piger deres første menstruation, når de var omkring 15 år gamle, men i dag er pigerne langt yngre, og mange kommer allerede i puberteten, når de er er 12,5-13,5 år.

Alderen kan dog sagtens variere meget, og menstruationen kan f.eks. sagtens komme, når pigerne er i 10 – 15 års alderen.

#2 Menstruationen styres af vægten

Grunden til aldersforskellen i forhold til for 100 år siden er, at den første menstruation bliver styret af vægten.

Da vi i dag har helt andre spisevaner end i ”gamle dage”, når pigerne hurtigere gennemsnitvægten for hvornår puberteten starter: ca. 46-47 kilo.

#3 Graviditet er mulig fra første menstruation

Principielt vil den unge pige, når menstruationerne er startet, have regelmæssig ægløsning og dermed muligheden for at blive gravid.

#4 Menstruationen stopper i 45-55 års alderen

Kvinden fortsætter med at få sin menstruation indtil hun går i overgangsalderen, som sker når hun er mellem 45 og 55 år.

#5 Kvinder menstruerer ca. 500 gange

I alt vil kvinden formentlig få sin menstruation omkring 500 gange i løbet livet.

 

Kvinde fortæller om at være skruk

På Min-Mave er der mange skrukke kvinder, som deler deres tanker og frustrationer med hinanden.

 

Her fortæller Skruk18 hvordan hun oplever at være skruk.

“I de sidste par år har jeg været utrolig skruk. Jeg kan få tårer i øjnene bare ved at se små børn, og jeg kan slet ikke tåle at se de unge mødre 🙂

Men det er blevet virkelig slemt her på det sidste da alle mine barndomsveninder og min stedsøster er gravide eller har født.

Jeg ønsker virkelig ikke at være så skruk som jeg er, da jeg ved det er alt for tidligt og jeg gerne vil have en uddannelse først. Men jeg har bare et brændende ønske om at få børn, og starte en familie på trods af mine kun 18 år.

Det fylder utrolig meget i mine tanker hver dag, og jeg ville egentlig gerne havde at det stoppede..

Og i løbet af de sidste par år har jeg været inde og lure herinde for at læse om folks oplevelser og børn.

Jeg er bare frustreret over at jeg allerede har det sådan her, så jeg ville bare lige høre om jeg var den eneste der havde det på den måde?

Jeg glæder mig til jeg en dag får børn, men det skal ikke være nu, så hvis der er nogen der har nogle gode råd til at få mine tanker væk fra det, så må i meget gerne dele det med mig.”

Snak med andre kvinder, der har startet projekt baby.

 

 

Alle kvinders cyklus er forskellig, og denne kalender afspejler kun en gennemsnitlig cyklus på 28 dage. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, kontakt da egen læge.