Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

10. dag i cyklus – Hvordan fungerer en ægløsningstest?

Ung kvinde i dag 10 i cylus vil bruge ægløsningstest

Ægløsningstesten fortæller dig, hvornår du kan forvente at have ægløsning indenfor de næste 24-36 timer og dermed også, hvornår du skal have sex.

Hvis du ikke har en cyklus, der er præcis 28 dage, eller en cyklus som varierer en smule, så kan ægløsningstesten hjælpe dig med at finde det tidspunkt, hvor du har størst chance for at blive gravid.

Hvis du kender din cyklus, kan du beregne din ægløsning med Min-Maves ægløsningsberegner og supplere med ægløsningstest.

Sådan får du Projekt Baby kalenderen gratis på mail.

 

Sådan virker ægløsningstesten

Ægløsningstesten virker ved at måle LH hormonet, som stiger 24-36 timer før din ægløsning sker.

Nogle kvinder har en positiv ægløsningstest i nogle dage, mens andre kun kan teste positiv i få dage.

Hvis det er første gang, du skal finde dit ægløsningstidspunkt, er det derfor en god idé at teste 2-3 gange dagligt lige op til midten af din cyklus.

Læs mere om ægløsningsteste

 

Livmoderslimhinde og follikler

Din livmoderslimhinde er nu vokset til ca. 3 mm. Den fortsætter med at vokse og får tilført mere og mere blod. Forberedelserne til at modtage dit kommende barn er i fuld gang.

Inde i dine æggestokke vil adskillige follikler vokse – oftest vil der være 4-5 follikler undervejs samtidig – og i hvert af folliklerne er der en umoden ægcelle. Folliklernes størrelse vil nu være ca. 10-12 mm i diameter.

En af folliklerne vil pludselig blive større end de andre. Der er størst sandsynlighed for, at det bliver netop den follikel, der vil blive moden og løsne det lille æg, der bliver til din lille søn eller datter.

Denne udvikling kan man følge, hvis du bliver ultralydsscannet, men det er oftest kun kvinder, der er i behandling for barnløshed, det sker for.

 

Hvornår på dagen skal man teste?

Der er forskellige meninger om, hvornår man skal bruge en ægløsningstest, fordi kvinders cyklus og kroppe er forskellige.

Nogle har brug for at teste ofte, mens andre kan nøjes med en enkelt test om dagen.

 

Limbo fortæller her, hvordan hun fik positiv ægløsningstest:

“Jeg forsøgte mig med at teste to gange om dagen. 1. gang om morgenen med de gamle teste, jeg havde liggende fra Min-Mave webshop. Her var testen ikke positiv.

Og så 2. gang sidst på eftermiddagen med en af de nye teste.

Nr. 2 test var mere positiv end jeg før havde set, altså med en meget tydligere teststreg, så håber, at vi har ramt bedre denne gang. Nu skal jeg bare vente og vente og vente til g-test dag.”

Læs hvordan andre brugere har testet.

 

Alle kvinders cyklus er forskellig, og denne kalender afspejler kun en gennemsnitlig cyklus på 28 dage. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, kontakt da egen læge.