Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

11. dag i cyklus – Hvor lang tid tager det at blive gravid?

Kvinde på dag 11 undre sig over hvor lang tid det kan tage at blive gravid

Hvor lang tid det tager at blive gravid, afhænger af din alder. Alligevel er der lidt statistisk på, hvor lang tid, du kan forvente, det tager.

Der er 25 % chance for, at du bliver gravid i denne måned, hvis det er den første måned, du prøver, og 80 % chance for at du bliver gravid i løbet af det første år.

Sådan får du Projekt Baby kalenderen gratis på mail.

 

Så lang tid tager det statistisk set

  • Ca. 20-25 % vil blive gravide inden for den første måned.
  • Ca. 50 % vil blive gravide inden for de første 3 måneder.
  • Ca. 60 % vil blive gravide inden for de første 6 måneder.
  • Ca. 75 % vil blive gravide inden for de første 9 måneder.
  • Ca. 80 % vil blive gravide inden for 1. års tid.
  • Ca. 85-90 % vil blive gravide inden for 2 år.

Læs også: Kvindens frugtbarhed – fra gudinder til livsstilsfaktorer

Din krop i dag – den heldige follikel?

Selv om der er 4-5 follikler, vil kroppen nu have valgt den heldige vinderfollikel, der får lov til at frigøre det lille æg, som kan blive til din søn eller datter.

Den heldige follikel er blevet væsentlig større end de andre follikler, som nu er ved at gå til grunde.

Folliklen, der har taget den førende position, er formentlig omkring 12-14 mm. i diameter i dag.

Læs også: Mødres bedste tips til at blive gravide.

 

2. lave-baby-sex dag

I dag er det igen blevet tid til at forføre manden derhjemme – eller måske sende ham en sms-udfordring om at han skal forføre dig.

Din mands testikler har nemlig arbejdet hårdt på at producere svømmefærdige sædceller, som er klar til at kæmpe om dit ægs gunst.

 

Kvinder er smukkere, når de har ægløsning

Mange kvinder oplever, at de har en øget lyst til sex i dagene op til ægløsningen.

Et videnskabeligt studie har vist, at kvinder faktisk også ser mere attraktive ud under ægløsningen.

På den måde hjælper naturen os med at føre arten videre, ved at tiltrække en partner, når vi er allermest frugtbare.

Alle kvinders cyklus er forskellig, og denne kalender afspejler kun en gennemsnitlig cyklus på 28 dage. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, kontakt da egen læge. 

3-babyplan-testsaet-strip-banner-320x320