Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 2+5 – Kalder du min baby for en blastocyst?

Kvinde i uge 2+5 er gravid med en blastocyst

Ja! Lige nu kaldes den lille bitte klump inde i din mave, der nu udgøres af ca. 100 celler, for en blastocyst.

I dag skal den kravle ind igennem indgangen til livmoderen, og det kan forårsage en lille blødning hos nogle kvinder, som kaldes implantationsblødning.

Læs også: Blødninger under graviditeten

Får du vores gratis Projekt Baby mails? – Sådan skriver du dig op.

 

Hvem vil være moderkage?

Et lille hulrum er dannet inde i din blastocyt, og cellerne er nu ved at fordele opgaverne imellem sig.

Nogle af cellerne bliver til din kommende søn eller datter, mens andre bliver til moderkagen, som skal forsyne det lille menneske med næring under den lange graviditet.

Hulrummet bliver til graviditetssækken, hvor din lille søn eller datter skal boltre sig i fostervandet indtil fødslen.

 

i uge 2+5 kaldes din baby for en blastocyst

 

Blastocyst lirker sig ind i livmoderen

Rejsen er ved at være fuldført – den lille blastocyst er nået frem til indgangen til din livmoder.

Men den skal være forsigtig nu, for indgangen er meget smal, og den lille blastocyst bliver nødt til at lirke sig igennem den lille sprække.

Under hele forløbet får det næring fra den væske og de celler, det bliver omsluttet af.

 

Søde hemmeligheder

Har I fortalt venner og familie, at I prøver, eller er det jeres egen lille hemmelighed?

Man oplever en helt bestemt form for tosomhed, når man i fællesskab har taget beslutningen om at lave et nyt lille liv.

Hemmeligheden man har sammen, betyder meget for forholdet og fællesskabet i hele det projekt, et barn er.

Det er også altid sjovt at tænke på, at du om 10 dage vil finde ud af, om det lykkedes at blive gravid i denne cyklus.

 

Den store udfordring

Det kan være svært at holde nallerne væk fra graviditetstestene, når man har passeret ægløsning, og har gjort hvad man kunne for at befrugte ægget.

Men det kan være skuffende at teste tidligt, fordi testene ikke er i stand til at måle resultatet endnu.

Så derfor: VENT med at teste.

Læs her hvordan piger på Min-Mave klarede udfordringen.

 

Alle kvinders cyklus er forskellig, og denne kalender afspejler kun en gennemsnitlig cyklus på 28 dage. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, kontakt da egen læge.