Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 3+6 – Graviditet eller ny cyklus?

68% af befrugtede kvinder tester positiv i uge 3+6

Nu har du gennemført din cyklus og de første fire uger af din graviditet, og i morgen vil det vise sig, om du er gravid eller ej – hvis du da ikke allerede har testet positiv.

I morgen er nemlig dagen, hvor en ny cyklus begynder, og din menstruation ankommer, hvis du ikke er blevet gravid.

Selv hvis du er blevet gravid i denne cyklus, kan der godt komme lidt pletblødning.

Får du vores gratis Projekt Baby mails? – Sådan skriver du dig op.

 

Du skal teste med morgenurin

Sørg for at få indkøbt graviditetsteste – minimum 2, så du har en ekstra, hvis den ene ikke virker – så er du klar til at teste, så snart du vågner i morgen tidlig.

HCG niveauet er nemlig mest koncentreret i morgenurinen.

Læs også: Sådan virker en graviditetstest

 

Livmoderen udvikler sig

I denne uge har din livmoder udviklet sig til at veje ca. 50-100 gram og til at være på størrelse med en lille pære.

Den ligger godt gemt væk nede i dit bækken, men er allerede nu begyndt at vokse, og udvider sig stille og roligt.

Når ledbåndene, som holder din livmoder, giver sig, kan det bl.a. mærkes som menstruationslignende smerter.

Så længe smerterne ikke er MEGET kraftige, så er det normalt.

Bliver du nervøs over smerterne, så kontakt din læge, så du kan blive undersøgt, og formentlig blive beroliget igen.

Læs også: Livmoderens udvikling igennem hele graviditeten

 

Bliver du ikke gravid?

Der er ca. 30 % chance for, at du er blevet gravid i denne cyklus, så hvis det ikke er lykkedes, så tilhører du majoriteten af dem, der har læst med de sidste fire uger.

Trøst dig med, at det nemt kan tage et halvt til et helt år at blive gravid, men når det lykkes, er man til gengæld også in for life!

Nyd den tid det tager. Husk at slappe af, tage på tur med veninderne og hav masser af lave-baby-sex med din dejlige partner.

Hvis du har prøvet i et års tid, uden at der er sket noget, så kontakt din læge og snak om mulighederne for at få hjælp.

 

Video: De første 4 uger af graviditet

Se, hvad du har været igennem de sidste 4 uger – det er lidt af en rejse fra menstruation, til lave-baby-sex uge, og til dit barn har sat sig fast i livmoderen – og nu er din krop klar til at fortælle dig, om du er blevet gravid.

Alle kvinders cyklus er forskellig, og denne kalender afspejler kun en gennemsnitlig cyklus på 28 dage. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, kontakt da egen læge.

[mobile_ads mid='627527']
[booster_ads]
[mobile_ads mid='627527']