Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

6 tips til at blive hurtigt gravid

6 tips til at blive hurtigt gravid

Måske er du bare utålmodig efter at blive gravid, eller også ønsker du dig at få dit barn på et bestemt tidspunkt. Uanset din grund, er her 6 tips til at blive hurtigt gravid.

Husk at både du og den kommende farmand skal spise folinsyre, så snart I går i gang med jeres projekt baby, og helst minimum en måned før selve befrugtningen sker.

Folinsyre sænker risikoen for misdannelser markant.

 

Tip nr. 1: Find ud af hvornår du har ægløsning

Det allerbedste råd til at blive hurtigt gravid er at lære din cyklus at kende, som din egen lomme.

Det skyldes at din ægcelle, der normalt er lukket, åbner sig op og bliver modtagelig for din kærestes sperm, i dagene omkring ægløsning.

Tænk på dit æg som en skydeskive, og din kærestes sperm som pilen, der skal ramme plet. Ved at udregne din ægløsning, kan i sigte efter Bulls Eye, i stedet for bare at skyde i blinde.

Brug Min-Maves ægløsningsberegner til at beregne din ægløsning, og brug ægløsningstest til at finde det helt præcise tidspunkt for din ægløsning.

Hvis din cyklus er uregelmæssig, og der går mere end 5 uger fra din første menstruationsdag til den næste første menstruationsdag, så kan du have fertilitetsproblemer og bør spørge din læge om råd.

 

Tip nr. 2: Ram lagnerne på det rigtige tidspunkt

Når du har styr på din ægløsning, kan du planlægge at have sex på dine mest fertile dage. Det vil sige ca. 3 dage før ægløsning og på selve dagen for ægløsning.

Det gør ikke noget at begynde lidt før. Nogle kvinder er blevet gravide i helt op til 6 dage før deres ægløsning.

Sæd kan nemlig overleve i op til 5-6 dage inde i dig, imens dit æg kun overlever i en enkelt dag. Derfor kan det være en god idé at begynde tidligt og lade sæden vente på dit æg inde i din skede og livmoder.

I princippet kan du altså have sex om mandagen og blive gravid om torsdagen eller så sent som søndag.

Hvis du ikke har helt styr på ægløsningen endnu, så dyrk sex hver anden dag. Det sikrer at din mands sperm er frisk og sund, når den venter på dit æg og gør sig klar til at springe på, når der sker noget.

Hvis I er top nyforelskede og ikke kan holde fingrene fra hinanden, så ha bare sex endnu oftere. Det gør det ikke nemmere at blive befrugtet, men det skader heller ikke.

Et tip til din mand: Hvis I ikke har sex konstant, så sørg for at han har afleveret mindst en gang et par dage før I har sex, da det forebygger at hans sperm er fyldt med døde celler.

 

Tip nr. 3: Vanilla sex er bedst

Når du skal gøres hurtigt gravid, er den gode gamle missionærstilling den allerbedste – så gem de erotiske lege og kreative stillinger til en anden gang.

Efter sex skal du ikke skynde dig ud i bad, men ligge på ryggen og slappe af i minimum 15 minutter. Det tyder en videnskabelig undersøgelse fra 2009 på ifølge babycenter.com.

 

Tip nr. 4: Nydelse fremmer ydelse

Stress kan forhindre hypothalamus i at producere dine ægløsningshormoner. Faktisk så meget at din ægløsning udsættes eller bliver uregelmæssig.

Så arbejd med dine tanker og mindset, så du ikke stresser over at blive hurtigt gravid. Gør det til et sjovt og hyggeligt projekt fyldt med erotik og kærlighed. Så bliver du rent faktisk hurtigere gravid.

 

Tip nr. 5: Få din mands sperm i topform

I kan gøre meget for at få spermen i topform og klar til at befrugte dit æg:

  • Nedsæt alkoholforbruget – Studier har vist at alkohol sænker produktionen af testosteron
  • Sluk smøgen – røg nedsætter spermkvaliteten
  • Spis vitaminer og mineraler – sørg for at få nok zinc, folinsyre, kalcium samt vitamin C og D. Det gør spermen mere svømmedygtig
  • Undgå varme – Varme bade, sauna og solbadning kan dræbe spermen, der ikke tåler mere end 40 graders varme.

Sperm tager sin tid om at forbedres, så begynd med det samme! Den super top trænede sperm, vil være parat om tre måneder.

 

Tip nr. 6: Få kroppen parat til at bære en baby

Drop alkohol, smøger og store mængder koffein. Begynd også at tage vitaminer og mineraler.

Gå til lægen for et sundhedstjek, for at finde ud af om du skal tabe vægt eller tage på, eller har andre sundhedsudfordringer.

 

Video: Børn fortæller hvordan man bliver gravid

 

Har du nogen gode råd til at blive hurtigt gravid?

Har du fået et fantastisk råd af din mor eller farmor, som gjorde trikket for dig? Så del det med os.

Del