Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Spis dig gravid og øg fertiliteten igennem kosten

Boost din fertilitet og spis dig gravid

Spis dig gravid er ikke bare et smart slogan, det er et fantastisk råd, der bakkes op af utallige forskningsforsøg, som viser at både mandens og kvindens fertilitet kan forbedres markant ved at spise den rigtige kost.

Bjarne Stigsby, der er gynækolog og indehaver af Gynækologisk Klinik i Taastrup har endda udtalt til DR at mange barnløse par kan slippe for hormonbehandling, hvis de ændre deres kost:

”Den rette mad er ikke bare sund, den gør også godt for fertiliteten, og på den måde kan ufrivilligt barnløse forældre undgå hormonbehandling, som 17 procent får tvillinger af”

Men hvad skal man så spise, for at øge sin frugtbarhed?

 

Spis dig gravid ved at undgå insulin

Forskning viser at jo mere insulin du har i blodet des sværere er det at blive gravid. Derfor skal du spise en kost, der holder dit blodsukker lavt og stabilt.

Insulin er et fordøjelseshormon, der fordøjer kulhydrater. Hvis du spiser letfordøjelige kulhydrater (fx sukker), modtager blodbanen en stor mængde kulhydrat, som skal fordøjes på en gang, hvilket får blodsukkeret og mængden af insulin til at stige voldsomt.

Hvis du derimod spiser svært fordøjelige kulhydrater (fx groft brød), så modtager blodet kun en lille mængde kulhydrater i en rolig strøm, som holder blodsukkeret og insulinniveauet lavt og stabilt.

 

Det må du ikke spise

Udover lagkage, slik og lyst brød, som du sikkert havde regnet ud, du helst ikke må spise, er der ifølge diætist og medforfatter af bogen ”Spis dig gravid”, Charlotte Hartvig også en del ting, som man skal undgå, selvom de opfattes som sunde. Disse fødevarer er:

  • Havregryn
  • Brune ris
  • Rodfrugter
  • Rosiner
  • Ananas
  • Melon

 

Det må du gerne spise:

Heldigvis er der stadig nogle gode ting tilbage på listen over ting du gerne må spise, når du forsøger at blive gravid:

  • Ost
  • Skinke
  • Rugbrød
  • Kylling
  • Kød
  • Fisk

 

Især fisken anbefaler diætist Charlotte Hartvig ifølge DR Nyhederne:

”Fisk er virkelig godt. Fiskens fedtsyre giver også en bedre graviditet, når man først er blevet gravid,”

 

Din mands fertilitet og kost

Kosten er vigtigst for kvinders fertilitet, men Bjarne Stigsby understreger at mandens sædkvalitet også kan forbedres markant af kosten:

”Det mandlige kønshormon testosteron er vigtig for udviklingen af sædceller og for god sæd. Og testosteron er omvendt proportional med insulin,”

Det betyder at jo mere insulin, manden har i blodet, des lavere er testosteronniveauet og dermed får han en dårligere sædproduktion.

Ny forskning tyder også på, at det er vigtigt, at din mand spiser folinsyre, når I forsøger at blive gravide.

Hvad kan du ellers gøre

  • Supler kosten med en daglig multivitaminpille, der indeholder mindst 400 mikrogram folinsyre. Folinsyre er vigtig for fosterudviklingen og bør tages fra graviditeten planlægges og indtil minimum 12. graviditetsuge.
  • Undgå rygning (også passiv) og så vidt mulig alkohol og skær ned på koffeinen, d.v.s drik ikke over to kopper kaffe om dagen.
  • Sørg for regelmæssig motion og frisk luft, men husk også at få tilstrækkelig med søvn og hvile.