Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Derfor er abortgrænsen 12 uger, men skal den ændres?

Abortgrænsen

Siden aborten blev fri i 1973, har abortgrænsen været 12 uger på trods af, at den medicinske teknologi har udviklet sig rigtig meget, skriver videnskab.dk.

Dengang var hovedårsagen til, at abortgrænsen blev sat ved 12 uger, at det minimerede den medicinske risiko for komplikationer, men det er ikke længere en risiko i dag. Så hvorfor er abortgrænsen stadig den samme?

Overlæge ved føtalmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital og formand for Føtalmedicinsk Selskab Olav Bjørn Petersen fortæller, at det ikke er af medicinske årsager:

”12 ugers grænsen er historisk bestemt. Man fastsatte en grænse, som handlede om hensynet til kvinden og risikoen forbundet med abortindgreb efter graviditetens 12. uge. Det var den medicinske virkelighed i 1973. I dag holder det argument dog ikke længere, og der er ingen medicinske grunde til, at en grænse på 12 uger er bedre end eksempelvis en grænse på 13 uger,” siger han til videnskab.dk.

Hvis vi sammenligner os med de lande vi normalt sammenligner os med, så er vores grænse også sat en hel del lavere, end den er i fx Sverige eller England, hvor grænsen er henholdsvis 18 og 24 uger, skriver videnskab.dk.

 

Kvindefrigørelse og abort

Aborten blev indført som et led i kvindernes kamp for ligestilling. Her var aborten et symbol på den ultimative ret til at bestemme over sin egen krop.

Formand for Etisk Råd Jacob Birkler fortæller til videnskab.dk:

”I tiden inden 1973 var det kvinders rettigheder, der spillede ind i den offentlige debat omkring muligheden for fri abort. Men man skal huske på, at det var muligt at få abort inden 1973. Men aborten var ikke givet fri, så man skulle ’have tilladelse til’ at få foretaget en abort. Det afgørende i den sammenhæng er ordet ’fri’. Abort blev en rettighed frem for noget, man skulle have tilladelse til. Dét er den store forskel.”

Læs mere: Hvad er spontan abort og hvorfor sker de?

 

Abortgrænsen midt imellem etik og medicin

Abortens grænse ligger i dag ved 12. uge på grund af etiske forhold, for i virkeligheden er der medicinske grunde til både at flytte grænsen op og ned.

Da abortgrænsen var oppe til revurdering i 2007, modsatte etisk råd sig på grund af de modsatrettede medicinske anbefalinger, og fordi de frygtede, at det om kort tid vil være muligt at teste for fx køn og genetiske fejl i hjemmet.

Videnskab.dk skriver:

”Formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler, er overbevist om, at man inden længe også vil kunne ’hjemme-teste’ for en lang række genetiske sygdomme meget tidligt i graviditeten, og dermed også få muligheden for at træffe beslutningen tidligere.”

Men det var ikke det eneste argument, der lå til grund for anbefalingen. Jacob Birkler fortæller til videnskab.dk:

”Man skal også huske på, at kvinder godt kan få aborter efter de 12 uger, hvis en af de fosterdiagnostiske undersøgelser viser, at der er noget alvorligt galt med fostret. Der kan også være andre grunde – eksempelvis sociale eller psykiske. Men så skal man søge om tilladelse gennem et abortsamråd. Det sker ikke automatisk.”

 

Udskrab indtil 14 uger

Overlæge Olav Bjørn Pedersen mener fra et medicinsk synspunkt, at grænsen burde sættes op til 14 uger, da det nu om dage er muligt at foretage medicinske udskrabninger frem til uge 14, og det samtidig vil gøre det muligt at gennemføre nakkefoldsscanningen i uge 12-13, inden grænsen for den frie abort er udløbet.

”På den måde hænger undersøgelsestilbud og regelsæt ikke sammen. Man kunne jo vælge at lægge grænsen for fri abort ved uge 14, så de kvinder, der opdager, at der er noget galt med fostret ved nakkefoldsscanningen, kan få foretaget en hurtig abort uden først at skulle ansøge et samråd om tilladelse. Samtidig ville man holde sig inden for den samme type medicinsk indgreb. Men jeg vil godt gøre klart, at jeg samtidig synes, at samråd fungerer godt, og det vil jeg ikke tale imod generelt,” forklarer han til videnskab.dk.

Andre af hans kollegaer er mere uenige og syntes faktisk, at det er begrænsende for kvinden, at andre afgør hvad, der er den rigtige abortgrænse for den enkelte kvinde. Lektor Michael Norup udtaler til videnskab.dk:

”For det første er det ikke empirisk bevist at, at der vil komme flere ‘almindelige’ (ikke-medicinsk begrundede) aborter hvis grænsen hæves. Og for det andet – selv hvis det skulle ske – hvorfor er det så forkert? Etisk råd har en implicit antagelse om, at abort er skidt, og så skal grænsen bare sættes så lavt som muligt. De siger ganske enkelt, at vi ikke skal hæve grænsen, fordi vi ikke skal have flere aborter.”

 

Intelligender – test

En test, kaldet Intelligender, kan med 90 % nøjagtighed fastslå fosterets køn allerede i 10. graviditetsuge. Det medfører det etiske spørgsmål, om det er OK at kende spørgsmålet før abortgrænsen udløber.

Testen bygger på en ganske enkelt princip: En del af fosterets affaldstoffer udskilles gennem moderens urin. Hvis der er mandligt hormon tilstede i den gravides urin venter hun en dreng.

Kemien vil i dette tilfælde farve urinen grøn. Hvis urinen derimod beholder sin naturlige farve, venter den gravide en kvinde.

Intelligender rejser spørgsmålet om det er etisk forsvarligt at kunne blive oplyst om barnets køn, inden grænsen for fri abort overskrides.

Etisk Råd er derfor gået ind i sagen og anbefaler forbud mod testen. Rådet finder det bekymrende, at man har mulighed for at vælge et barn fra udelukkende på baggrund af barnets køn.

Fortalere for testens legalitet henviser til, at det er de færreste, der vil vælge abort alene på baggrund af barnets køn. Derudover påpeges det, at vi i Danmark har fri abort, og at årsagen til aborten er 100 % personlig  – om det skyldes køn eller andet.

 

Hvad mener du om abortgrænsen?

Synes du, at grænsen burde sættes op – eller er abortgrænsen på 12 uger den rigtige?