Slimproppen løsner sig, når fødslen ligger lige rundt om hjørnet.
Allerede i den tidlige graviditet – blot en lille uges tid efter befrugtningen af ægget har fundet sted – bliver slimproppen dannet. Den sidder i livmoderhalsen.
Den har et meget vigtigt formål, nemlig at beskytte dit barn og din livmoder mod infektioner som kan komme op nedefra skeden af.
Hvis slimproppen skulle forsvinde før tid er barnet heldigvis stadig beskyttet af fosterhinderne.
Slimproppen – som prop i flaske
Slimproppen består af en sej, gennemsigtig slim, og sidder som en prop gør i en flaske. Det er også derfor den har fået navnet slimprop.
I slutningen af graviditeten forbereder kroppen sig på fødslen, og de fleste kvinder oplever flere og flere plukkeveer. Disse sammentrækninger i livmoderen er med til at blødgøre livmoderhalsen, som forkortes og udvides.
Når det sker, vil slimproppen løsne sig fra livmoderhalsen, og falde ud.
Læs også: Tegnblødning – er det nu fødslen starter?
Hvordan ser slimproppen ud?
Slimproppen kan se meget forskelligt ud fra gravid til gravid. Hos nogle er den gennemsigtig, mens den hos andre virker helt brunlig, fordi der er blandet blod – der har ligget et stykke tid – i slimen.
Slimproppen kan f.eks også være helt gullig eller hvidlig. Hos nogle gravide består slimproppen af tynd slim, men den hos andre gravide er så sej at den knap nok kan trækkes fra hinanden.
Kan forsvinde i udflåd
De fleste kvinder har mere udflåd sidst i graviditeten, og det er nok den største grund til, at nogle kvinder slet ikke opdager, at slimproppen løsner sig.
Udflåddet kan være tyndt og vandigt, men kan også være mere slimet og fast. Normalvis er slimen fra slimproppen “trådtrækkende”.
Læs også: Plukveer der tager til i styrke
Andre kvinder opdager slimproppen i deres trusser og kan måske ligefrem mærke den glide ud af skeden, eller på toiletpapiret, når de har tørret sig efter at have været på toilet.
Hos nogle gravide løsner slimproppen sig først, når fødslen er godt i gang.
Slimproppen kan løse sig på én gang, men kan også gradvis løsne sig, og komme ud af skeden klatvis over flere dage.
Hvad skal du gøre?
Når du opdager slimproppen er gået, er der ingen grund til at gå i panik. Det er ikke et tegn på at fødslen er så nært forestående, at den går i gang LIGE NU.
Det er blot et signal om, at din krop er ved at forberede sig til fødslen.
Læs også: “Ti stille eller jeg slår dig” – hvad kvinder har skreget under fødslen
Der er ingen, der kan sige noget om, hvornår din fødsel går i gang – slimproppen kan løsne sig helt op til 6 uger før fødslen, og hos nogle endda endnu længere tid før.
Men det kan selvfølgelig også være, at du går i fødsel blot få timer efter du har opdaget slimproppen. Det kan kun tiden vise.
Video: tegn på at fødslen nærmer sig
Kan I ikke lige få rettet “har lagt” til “har ligget” – Undskyld, men det virker så uprofessionelt med sådan nogle grammatiske fejl..
Svar på kommentar
Det hedder da jeg har lagt…
Svar på kommentar
Ja, det gør det. Jeg har ligget mærke til, er ihf forkert 🙂
Svar på kommentar
Hej
Jeg har ikke lige kunnet finde ud af hvor “stor” slimproppen er, trods søgninger på google?
Er den som en 5 krone, en halv knytnæve, eller?
Svar på kommentar