Close
Log Ind Opret Bruger
Førstegangsfødende: Hjemmefødslen, der spillede sig ud på hospitalet.
facebook pinterest twitter

Førstegangsfødende: Hjemmefødslen, der spillede sig ud på hospitalet.

Avatar
12 juli 2017, 19:11 sofiamanning

fødselsberetning_100717_mariasveninde

Fredag morgen ved 4-tiden, da jeg var i uge 38+0, gik vandet. Ikke med et stort plask, som man nogle gange hører om, men mere sådan en langsom siven, der gjorde mit trusseindlæg ualmindeligt vådt. Der var dog ingen antydning af veer. Et par timer senere stod min kæreste og jeg op som sædvanligt og han fik mig overbevist om, at det nok var smartest, at han blev hjemme fra arbejde. Formiddagen brugte vi på at tjekke, at alt var i orden med fødekarret og vi fik pumpet det op og gjort alle ting klar til vores planlagte hjemmefødsel.

Jeg ringede i løbet af formiddagen til fødemodtagelsen og fik besked på at komme til kontrol et par timer senere, hvis ikke jeg havde fået veer – og det gjorde jeg så. Trods et stærkt ønske om at føde hjemme, blev jeg sendt hjem fra fødemodtagelsen med Angusta – tabletter til igangsættelse, der skulle tages hver 2. time. Det var rigtig svært for mig at acceptere, at jeg skulle føde ved en meget procedurestyret fødsel, hvor den fødende bliver tilbudt og anbefalet diverse interventioner – for en sikkerheds skyld. Jeg nåede kun at tage en enkelt dosis hjemme, før jeg havde regelmæssige veer (ca. 1 minuts varighed hvert 3. minut), hvorefter vi blev bedt om at komme ind til fødemodtagelsen.

Da vi ankom kl. 21, var jeg var kun 1 cm åben! Vi blev indkvarteret i en lounge med to senge, hvor vi gjorde os det lidt hyggeligt med et medbragt LED-stearinlys og en lille højtaler. Veerne tog til i styrke og jeg var faktisk rigtig glad for at være på hospitalet, hvor jeg kunne få et skud morfin i låret til at hjælpe mig gennem udvidelsesfasen.

Lørdag morgen ved 2-tiden fik jeg presseveer og var 7 cm åben – endelig fik vi lov at komme ned på fødegangen. Her nød jeg rigtig godt af masken med lattergas og at jeg kunne få en pudendusblokade, som fjernede min pressetrang for en periode. Jeg fik vist også steriltvandspapler, men de gjorde hverken fra eller til. Babyen stod lidt skævt i bækkenet, så min kæreste og jordemoderen gik igang med at give mig rebozomassage i et forsøg på at få ham rystet på plads. På et eller andet tidspunkt skulle jeg også have noget antibiotika, fordi der var gået 18 timer, siden vandet gik.

Da vi nærmede os de 3 timer siden jeg blev konstateret 10 cm åben, blev jeg sat til at presse, da vi ellers skulle intervenere med sugekop eller sådan noget. Jeg pressede alt hvad jeg kunne, for jeg var ikke indstillet på, at der skulle yderligere interventioner til. Heldigvis var jeg god til at presse, men bedst som hovedet nærmede sig udgangen, aftog vefrekvensen og jeg blev på det stærkeste anbefalet et vestimulerende drop, hvilket jeg takkede ja til, for han var jo næsten ude og jeg var meget træt.

Ud kom vores Oliver – 35 min efter jeg pressede første gang. Klokken var da 10:46 lørdag d. 8. april.

Vi havde forestillet os en stille og rolig hjemmefødsel i fødekar uden en masse interventioner, men endte altså på hospitalet, hvor jeg blev tilbudt og anbefalet den ene intervention efter den anden. På trods af at virkeligheden udspillede sig meget anderledes end forestillingen om fødslen, var både min kæreste og jeg rigtig glade for forløbet.

Vi følte os på intet tidspunkt overladt til os selv, men vi fik samtidig fred til bare at være os to, som sammen arbejdede os gennem mine smerter. Begge vores jordemødre var rigtig søde til at tage højde for, at vi oprindeligt havde ønsket en hjemmefødsel og hjalp os til at gøre det så hjemligt som muligt på den ellers kolde og kliniske fødestue. Drømmen om en hjemmefødsel levere videre – jeg har i hvert fald gemt fødekarret, så det er klar til næste gang.

Indsendt af Kristine.

Send os også DIN fødselsberetning, og vær med til at udforme Danmarks største, fælles forum for fødselsberetninger. Læs, hvordan du gør her.