Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Førstegangsfødende: En god fødsel, jeg ikke kunne ønske gik bedre.

fødselsberetning

Jeg er førstegangsfødende, mit navn er Mie, og det her er min fødselsberetning:

Det startede med, at jeg skulle til min sidste jordmoderkonsultation, hvor hun måler, at mit blodtryk er for højt, så hun ringer til Rigshospitalet som siger, at jeg skal komme og blive sat igang.

Så jeg ringer til min kæreste, som var til julefrokost, og siger: “Nu er det nu.”. Jeg tager til Rigshospitalet, møder min kæreste der, og jeg bliver sat igang om aftenen.
Om morgenen tjekker de, hvor meget jeg har udvidet mig, og de tager vandet på mig – en lille time efter er fødslen gået igang, og vi tager ind på en fødestue.

Jordemoderen spørger, om jeg skal have nogen form for smertestillende, hvor jeg siger, at jeg vil prøve at se om jeg kan undgå det, men efter to timer med smertefulde veer siger jeg ja en til epiduralblokade, som gør det hele meget bedre i nogle timer, så får jeg ondt igen.

De prøver at give mig mere bedøvelse i min epiduralblokade, men det virker ikke, så de prøver at lægge en ny. Det virker heller ikke, og jeg ligger bare og græder af smerte, og spørger, om de ikke bare kan skære ungen ud.

Så begynder presseveerne – og de er stærke, og selvom jordemoderen siger, at barnet ikke er helt klar endnu, da jeg kun har udvidet mig 8 cm, og siger at jeg skal gispe, så kan min krop ikke lade vær med at presse. De tjekker om hvordan barnet har det og bliver enige om at jeg bare skal presse.

Og 10 min. efter er min lille, perfekte dreng født.

Men så skal jeg føde moderkagen, og der er stadig rester af den inde i mig, så jeg mister en masse blod. Jeg skal derfor på operationstuen, hvor de skraber det sidste ud, som gjorde vanvittig ondt, og jeg er nok igang i en lille time, før jeg kommer hen til min lille familie igen.

Her får jeg af vide, at min lille dreng har lavt blodsukker, fordi fødslen var hård, så han skal have modermælkserstatning ved siden af min amning, så han kan få nok mad. Så fordi jeg mistede meget blod, og fordi min søn havde lavt blodsukker, blev min kæreste, vores søn og jeg på Rigshospitalet i en uge.
Det det var rigtig dejligt, og næsten noget jeg synes, at alle førstegangsforældre skal tilbydes, da det er rart at man kan få hjælp og støtte – for det er en tid, hvor man typisk er meget usikker.

Send os også DIN fødselsberetning, og vær med til at udforme Danmarks største, fælles forum for fødselsberetninger. Læs, hvordan du gør her.

Del