Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Vandet gik – midt i børnefødselsdagen!

 

Når man venter sit 3. barn, tror man, at man har totalt styr på det hele. Men det skulle vise sig at jeg tog fejl….

Det var sommer, jeg var i uge 36 og lige gået på barsel. Alt var planlagt, 4 uger til termin.

De første 2 uger skulle vi holde sommerferie med de to store børn, og de sidste 2 uger kunne jeg bruge på at pakke tasken til hospitalet, få vaske alt babytøjet, i det hele taget bare få gjort klar til babys ankomst.

Mine to store børn er født langt over termin, med igangsættelse, så jeg vidste at jeg havde masser af tid til at få gjort klar.

I ferien skulle vi bl.a holde fødselsdag for vores søn, én hvor familien kom og en anden hvor han havde inviteret nogle venner.

Til børnefødselsdagen var jeg i uge 36+4. Vi startede dagen i et legeland, hvor alle drengene kunne brænde krudt af, og vi skulle derefter spise lagkage hjemme på adressen.

På vejen hjem fra legelandet, føltes det pludseligt som om jeg havde tisset lidt i bukserne. Jeg skyndte mig på toilettet da vi kom hjem, der kom så en ordentlig skylle og der gik det op for mig, at vandet var gået!

Jeg havde jo ikke prøvet at have vandafgang eller at gå i fødsel af mig selv før, så jeg var en anelse forvirret. Jeg råbte til min mand at han skulle komme og jeg fortalte ham at mit vand var gået, og at han måtte ringe til alle forælderne og bede dem komme og hente deres børn.

Det føltes som rent kaos, og jeg var mildest talt i chok, det var jo alt for tidligt, jeg havde intet klar til baby. Kunne baby klare det? Og hvad med lagkagen?

Jeg fik ringet til fødeafdelingen og fortalt hvad der er sket. De bad mig om at ligge mig ned, for det havde jeg jo glemt man skal, hvis vandet går for tidligt.

Der lå jeg så, midt på gulvet, imens alle børnene blev hentet. Jeg kunne ikke engang nå at smide de vigtigste ting ned i en taske, for jeg skulle blive liggende, til der kom en ambulance og hentede mig.

Kort tid efter ankom ambulancen og jeg blev kørt afsted til hospitalet. Min mand kørte vores egne børn til deres mormor og derefter kørte han til hospitalet.

Da jeg ankom til fødeafdelingen, stod de klar til at modtage mig, og de scannede mig for at se hvordan baby lå. Heldigvis havde baby det godt og lå med hovedet ned ad. Men der kom ingen veer, vi ventede og ventede, men der skete ikke noget.

Efter nogle timer fik jeg sat ve-drop til, men der var stadig ingen fremgang. Jeg begyndte at få ondt i ryggen, da jeg efterhånden havde ligget på ryggen i virkelig mange timer, jeg måtte ikke skifte stilling, eller stå op, før at babys hoved stod fast i bækkenet.

Samtidig var jeg vildt frustreret over at der stadig ingen veer var, hver gang der bliver skruet op for ve-droppet faldt babys hjerterytme og de måtte skrue ned igen.

På det her tidspunkt var det 12 timer siden vandet gik og jeg havde hverken fået vådt eller tørt, da man på forhånd havde fastet mig, til et eventuelt kejsersnit.

Nu fik jeg lov til at komme om på siden at ligge og det gjorde at jeg kunne falde i søvn og få hvilet lidt.

Jeg vågnede da jeg pludselig kunne mærke stærke veer, yes tænkte jeg, endelig! Jordemoderen undersøgte mig og jeg var faktisk allerede klar til at presse.

Havde jeg virkelig sovet hele udvidelsefasen igennem?

Kort tid efter lå jeg med den dejligste baby på brystet, hun havde haft navlesnoren om halsen og havde derfor været

så lang tid om det.

KH Jeanette – mor til 3 skønne børn

Send os også DIN fødselsberetning, og vær med til at udforme Danmarks største, fælles forum for fødselsberetninger. Læs, hvordan du gør her.