Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Når I ankommer til jeres fødested

Gravid ankommer til fødestedet og får lattergas

Denne video handler om, hvad der sker, når I ankommer til jeres fødested første gang.

Når du ankommer, vil du blive undersøgt i et modtagerrum. Jordemoderen vil spørge til, hvordan du har det, om hvor lang tid der er imellem dine veer og om du har haft vandafgang.

Jordemoderen vil lytte hjertelyd på barnet og prøve at få en fornemmelse for veernes styrke.

Jordemoderen vil også lave en indvendig undersøgelse på dig, hvor hun vil mærke efter om livmoderhalsen er begyndt at trække sig op, og om livmodermunden er begyndt at åbne sig.

Livmodermunden skal have åbnet sig 10 cm før du er klar til at føde.

Se også: Sådan takler du de første veer hjemme

 

Når I bliver sendt hjem fra jeres fødested

Afhængigt af hvad undersøgelsen viser, og hvordan du har det, vil jordemoderen måske anbefale, at du tager hjem igen og hviler dig.

Det kan være svært at tage hjem igen, når man er helt indstillet på at skulle føde snart. Som udgangspunkt slapper den gravide dog bedre af i hjemmet, hvor der er ro, hvilket kan give veerne bedre ro til at arbejde.

Når du har åbnet dig 3-4 cm, er din fødsel godt i gang, og dine veer vil formentlig ikke gå i sig selv igen.

Læs også: Børn født i smerte bliver ammet længere

 

Video: ankomst til fødested

I samarbejde med DR bringer vi denne film “Når I ankommer til fødestedet”

 

Se flere videoer i samme serie om: Fødselsforberedelse