Du skal mærke liv i slutningen af din graviditet | Min-Mave.dk | Min-Mave.dk

Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Du skal mærke liv hver dag

Gravid kvinde mærker liv hver dag

Du skal mærke liv hver dag, når du er i slutningen af din graviditet.

I denne video fortæller Agnete Nørrelund om hvorfor, det er vigtigt, at du mærker liv hver dag, og om hvad du kan gøre for at få dit barn til at bevæge sig.

Fra omkring uge 24 i graviditeten skal du mærke liv hver dag. Afhængigt af hvor moderkagen ligger, og om barnet ligger med fødder og arme ind mod din ryg, kan det være svært at mærke liv.

Det er bevægelserne, der kommer ud mod dit maveskind, du kan mærke.

Har du problemer med at mærke liv, så prøv at slappe af og puf lidt til maven – så kan det være, at dit barn vender sig.

Læs også: Sådan vokser livmoderen under graviditeten

 

Kan du mærke liv?

Det er en god idé at lave en huskeregel, så du er sikker på, at du mærker liv hver dag.

Mange har nemmere ved at mærke liv om aftenen, når de kan ligge og slappe helt af på sofaen og rigtigt mærke efter.

Sidst i graviditeten ændrer bevægelserne sig, fordi der bliver mindre plads.

Hvis du en dag ikke kan mærke dit barn, eller hvis bevægelserne er meget mindre end normalt, skal du ringe til din jordemoder.

Sammen kan I vurdere, om det er nødvendigt, at du kommer til kontrol. I langt de fleste tilfælde er alt normalt, når gravide kommer til kontrol for mindre liv.

Se også: Hvis barnet ikke har vendt sig

 

Video: Sådan skal du mærke liv


I samarbejde med DR bringer vi denne film – “At mærke liv” under graviditeten.

 

Se flere videoer i samme serie om: sidst i graviditeten, fødslen og efter fødslen.

Del