Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Smertelindring til smerterne under fødslen

Gravid bruger badekar som smertelindring

I denne video får du viden om smerter og smertelindring under fødslen.

Man kan ikke komme uden om, at man vil opleve smerter under fødslen og i optakten til fødslen. Der er dog stor forskel på, hvordan den enkelte gravide oplever smerterne.

Der findes både medicinsk og naturlig smertelindring.

Se flere videoer i samme serie om: Fødselsforberedelse

 

Naturlig smertelindring

Varme får musklerne til at slappe af, og kan derfor være et godt middel mod veer. Varmelindring kan f.eks. være i form af et varmt bad eller en varmepude.

Det er godt at bevæge sig, når man har fået veer, da kroppen frigiver endorfiner – kroppens naturlige smertelindring – når man bevæger sig.

Veer gør ondt hen over lænden og massage af lænden kan derfor virke lindrende på smerterne.

Akupunktur er en populær form for smertelindring, da der ikke er nogen bivirkninger ved at bruge akupunktur og da den kan benyttes sammen med andre former for smertelindring.

Man kan også få smertelindring med steriltvandspapler – også kaldet bistik, da de ligner og gør ondt som bistik.

 

Medicinsk smertelindring

I den tidlige fødsel vil mange gravide blive tilbudt en medicinsk “cocktail” bestående af nogle smertestillende piller og en sovepille. Cocktailen bliver tilbudt, så den gravide kan få sovet, hvis hun f.eks. har haft veer længe, men endnu ikke er i aktiv fødsel.

I nogle tilfælde vil man også blive tilbudt morfin tidligt i forløbet.

Lattergas virker opløftende, så man bliver mere ligeglad med smerterne.

Epiduralblokaden er den mest effektive smertelindring, du kan få. I de fleste tilfælde fjerner den alle smerter og selv når den ikke virker 100 %, fjerner den en meget stor del af smerterne. Der er imidlertid en del bivirkninger ved epiduralblokaden.

En pudensusblokade bliver anvendt i presseperioden og kan også bruges, hvis man får for tidlig pressetrang.

Læs mere: Hvad man siger under fødslen

 

Video: Om Smertelindrig

I samarbejde med DR bringer vi denne film “Smerter og smertelindring”

 

Beskrivelse af forskellige typer smertelindring

De forskellige typer af smertelindring kan variere på den enkelte fødeafdeling.

Jordemoderens holdning til bestemte typer af smertelindring varierer således også.

Det er derfor en god idé at du også aktivt selv undersøger, hvilke typer der findes og tager stilling til, hvordan du forholder dig til de enkelte former for smertelindring.

Behovet for smertelindring varierer meget fra fødende til fødende, men husk på at det ikke er en falliterklæring at skulle have smertelindring og at du ikke skal være mindre stolt af din præstation efter fødslen, uanset hvor meget smertelindring du har fået!

Kontrolleret vejrtrækning

Når du skal tackle smerten, skal du forsøge at undgå anspændthed. Det er helt naturligt at spænde i musklerne når noget gør ondt. Ulempen er bare, at smerten forstærkes, hvilket igen udløser yderligere spændinger i din krop.

En anden effekt ved at slappe af er, at din livmoder får bedre betingelser for at arbejde mere effektivt, hvilket påvirker åbningen af din livmodermund, så dit barn får bedre mulighed for at rotere med sit hoved ned gennem bækkenet.

Tryghed

Det er vigtigt at du føler dig godt tilpas og tryg, da angst kan forværre smerteoplevelsen. Det er også vigtigt at du siger til, hvis der er noget, du er utryg ved eller bange for, så du kan få snakket med jordemoderen om det.

Undersøgelser viser, at tilstedeværelse af en person man er tryg ved, nedsætter antallet af indgreb under fødslen.

Bevægelse og hvile

Du kan også have god effekt af at bevæge dig rundt og finde nogle gode hvilestillinger. Bevægelse kan virke smertelindrende og samtidig hjælpe dit barn til at rotere ned gennem bækkenet.

Hvis du har det bedst med at ligge ned er det en god idé at skifte mellem forskellige stillinger i løbet af fødslen.

Som f.eks. halvt siddende, sideleje og eventuelt knæ-albueleje.

Massage & berøring

Massage kan virke lindrende hvis du f.eks. har smerter i lænden, men kan også være en god metode til at skabe kontakt mellem dig og den der masserer.

Behovet for massage varierer. Både fra fødende til fødende men også afhængig af, hvor du befinder dig i forhold til fødslens faser. Nogle fødende kan slet ikke holde ud at blive rørt ved.

Varme pakninger

Varme pakninger kan virke smertelindrende, når de lægges på steder, hvor du har ondt. Oftest over lænden eller fortil på maven.

Lige inden barnet fødes vil hovedet presse på mellemkødet. Den udspilingsfornemmelse du vil føle kan også lindres med en varm klud.

Ilt på maske

Iltforsyningen til dine muskler bedres og de trættes derfor ikke så meget. Derudover kan masken hjælpe dig til en rolig vejrtrækning, og du undgår herved den utilpashed, en hurtig vejrtrækning kan medføre i form af svimmelhed og flimren for øjnene.

Badekar

Vand virker afslappende på din muskulatur, og vægtløsheden i karret giver dig gode muligheder for at variere og finde de stillinger, som får dig til at slappe bedst muligt af. Du kan opleve længere pauser, og dine veer kan føles kortere, fordi vandets smertestillende effekt gør, at begyndelsen og slutningen på veerne føles mildere.

Af og til kan pauserne mellem veerne vare så længe, at jordemoderen vurderer at du må stå op af karret lidt for at få gang i veerne igen.

Badekarret kan bruges i alle faser af fødslen men oftest først når din fødsel er godt i gang. Ved at være godt i fødsel er der mindre risiko for at veerne går i stå igen.

Vandets temperatur skal være omkring 37-38 grader.

Steriltvandspabler

Kan bruges gennem hele forløbet ved lændesmerter eller smerter fortil. Steriltvandspabler virker ved at stimulere kroppens udskillelse af endorfiner (kroppens eget smertestillende system) Der anlægges oftest 4 pabler ad gangen, hvor ca. 0,2 ml sterilt vand sprøjtes ind under huden, hvorved der dannes en ”vabel”.

Der er ingen bivirkninger ved steriltvandspabler, men effekten er forskellig fra fødende til fødende og de gør ondt at få anlagt – det føles nærmest som at få et bistik.

Akupunktur

Akupunktur er en gammel traditionel kinesisk behandlingsmetode, hvor små nåle placeres på bestemte steder af kroppen og forstærker og omfordeler kroppens energier, hvorved energibanerne påvirkes.

Som udgangspunkt kan du, hvis du har haft en normal graviditet, få akupunktur.

Effekten kan være både smertestillende og afslappende og kan bruges under hele fødslen, men akupunktur virker ikke lige godt på alle.

Der er ingen alvorlige bivirkninger ved akupunktur. Den hyppigste er små blå mærker, hvor nålene har siddet.

Enkelte kan opleve forbigående ubehag f.eks. svimmelhed når nålene sættes i.

Akupunktur kan bruges i alle fødslens faser.

Morfin

Morfin er et smertestillende middel, som virker ved at påvirke hjernens smerteopfattelse. Midlet anvendes mest i den første del af fødslen, f.eks. hvis du er udtrættet efter at have haft småveer i lang tid og trænger til at hvile.

Morfin gives som en indsprøjtning i låret, og virkningen holder ca. 1-4 timer. Der kan være stor forskel på, hvordan virkningen opleves. Nogle kan også få bivirkninger i form af kvalme, opkastning, utilpashed, hudkløe eller en fornemmelse af ikke rigtigt at ”være med”.

Dit barn får også morfin gennem moderkagen, hvilket kan forårsage sløvhed og vejrtrækningsbesvær, hvis det fødes inden morfinens virkning er aftaget.

Af samme årsag tilbydes du ikke morfin, hvis jordemoderen skønner at der er mindre end 4 timer til fødslen. Går din fødsel hurtigere end forventet findes der medicin, som ophæver morfinens virkning med det samme.

Jordemoderen kan i visse tilfælde afvise at give morfin af hensyn til dit barn.

Lattergas

Lattergas er en lugtfri luftart som blandes med ilt og inhaleres gennem en maske. Virkningen indtræder når du har trukket vejret i den ganske få gange, og kan hurtigt komme ud af kroppen igen, efter ganske få vejrtrækninger i en maske med ren ilt.

Lattergas påvirker din oplevelse af smerte, ved at du føler dig mere afslappet og måske endda som om du er fuld. Nogle fødende synes ikke masken virker overhovedet, mens andre har den som bedste ven gennem forløbet.

Lattergas påvirker ikke dit barn, og kun enkelte fødende oplever bivirkninger såsom kvalme og opkastning.

Det er en god idé at vænne dig til masken i nogle vepauser, da det kan føles ubehageligt at trække vejret gennem en maske de første par gange.

Lattergas kan principielt bruges i alle fødslens faser i en kortere periode eller som ekstra smertelindring ved eventuel syning efter fødslen.

Epiduralblokade

Epiduralblokaden er den mest effektive smertelindring du kan få til fødslen. Et lille plastickateter lægges ind i lænden, så de smerteførende nerver fra livmoderen og fødselsvejen bedøves.

Epiduralblokaden bør lægges i god tid, så du kan nå at få effekt af den så længe som muligt.

Blokaden lægges mens du sidder op eller ligger på den ene side, afhængig af hvad narkoselægen anbefaler.

Narkoselægen tilstræber at lægge blokaden som en ”walking epidural” så du frit kan bevæge dig rundt.

Epiduralkateteret fikseres med tape, så du også kan ligge på ryggen.

Det tager ca. 5-10 minutter at anlægge en epiduralblokade og den smertestillende effekt begynder efter ca. 10-20 minutter. Kateteret bliver tilsluttet en pumpe, som hele tiden sørger for at du får smertestillende. Virkningen ophører ca. 30-60 minutter efter pumpen er slukket.

  • Der er ingen risiko for dit barn, men du kan få følgende bivirkninger, som er de hyppigste:
  • Forbigående svaghed i benene
  • Kortvarigt blodtryksfald, som justeres med blodtrykshævende medicin eller ekstra væske via det drop, som er anlagt i din hånd før anlæggelse af epiduralblokaden. Af samme årsag
  • Vesvækkelse, som kan afhjælpes med et vestimulerende drop
  • Pressetrangen kan være hæmmet, selvom epiduralpumpen er slukket. Ofte hjælper det at komme op at stå. I andre tilfælde kan det være nødvendigt med hjælp fra en sugekop men det er langt fra altid nødvendigt
  • Du kan have svært ved at føle trang til at tisse, og det kan derfor være nødvendigt at tømme din blære med et kateter. Dette sikrer at der så god plads som muligt til at barnets hoved kan rotere ned igennem bækkenet
  • Hudkløe kan forekomme, men sjældent så slemt at det kræver behandling
  • 1-4 ud af 100 fødende får ca. 1-3 dage efter fødslen hovedpine, som typisk kommer når du står eller sidder. Der findes en effektiv metode til behandling af hovedpinen.

Epiduralblokaden giver ikke total smertefrihed men god smertelindring. De fleste fødende har effekt af blokaden men enkelte gange kan det være nødvendigt at lægge kateteret om eller justere mængden af den medicin du får.

I visse tilfælde kan jordemoderen afvise at tilbyde epiduralblokade pga. særlige tilstande eller sygdomme. Du kan heller ikke komme i badekar, hvis du har fået epiduralblokade. Det kan også ske at narkoselægen p.g.a. andre mere akutte opgaver ikke har mulighed for at komme til fødegangen, og der derfor kan være lang ventetid.

Pudendusblokade

En pudendusblokade er en lokalbedøvelse af skeden og mellemkødet, så smerten og udspilingsfornemmelsen mindskes eller forsvinder, når barnets hoved skal fødes.

Blokaden anlægges derfor sidst i presseperioden, når du har fået en god fornemmelse af rigtig presseteknik, fordi det nogle gange efter anlæggelsen kan være vanskeligt for dig at fornemme, hvordan du skal presse.

Blokaden anlægges i begge sider af bækkenet et stykke oppe i skeden. For at kunne nå op og indsprøjte bedøvelsen, er det nødvendigt med en lang nål og et indføringsrør.

Længden på nålen kan virke skræmmende, men det er kun den yderste lille spids, du bliver stukket med.

Selve anlæggelsen kan være lidt ubehagelig da barnets hoved fylder i skeden, samtidig med at jordemoderen også skal have plads til sine fingre. Til gengæld er blokaden meget effektiv, hvis den lægges rigtigt, og der er ingen bivirkninger for dit barn.

Blokaden virker et par timer efter fødslen, og du vil oftest også være fri for at skulle have anlagt yderligere bedøvelse hvis du skal syes. Den er kan også være rar at have når du skal tisse efter fødslen, da det kan svie.

Blokaden kan strække sig ud i benene og give en sovende fornemmelse, som dog forsvinder af sig selv oftest i løbet af nogle timer.

Lokalbedøvelse

Lokalbedøvelse bedøver et afgrænset område og virker derfor kun lige der hvor den lægges. Lokalbedøvelse bruges mest efter fødslen, hvis der skal syes i mellemkødet. Du bliver bedøvet, så du ikke mærker smerte når du bliver stukket, men vil stadig kunne føle berøring.

Fornemmelsen kan sammenlignes med den, du får i huden, når du bliver bedøvet hos tandlægen.