Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 15+1 – Hvordan bliver jeres arbejdsfordeling?

gravid i uge 15+1 tænker over arbejdsfordeling i hjemmet

Har du tænkt over, hvordan opgaverne i jeres hjem bliver fordel, når jeres barn er kommet til verden?

Hvis det kører som smurt hjemme hos jer, og der er helt styr på arbejdsfordelingen, forestiller du dig måske, at det vil være det samme efter fødslen.

Men – det er der desværre ingen garanti for.

 

Hvilke forventninger har i?

I nogle tilfælde ændrer forventningerne til hinanden sig fuldstændig, efter man har fået et barn i hjemmet.

Faren til barnet kan måske have en forventning om, at du nu overtager alle huslige opgaver i hjemmet, da du jo alligevel er hjemme hele dagen.

Der er selvfølgelig stor forskel på børn og deres forældre, men det er altså rigtig hårdt arbejde at passe et nyfødt barn en hele dagen, hver dag!

Læs også: 5 gode råd til den nybagte far

 

Snak med hinanden

Tag en snak med hinanden om, hvad I forventer af hinanden, når barnet er kommet til verden, i stedet for at gå ud fra, at det nok skal gå.

Det er vigtigt at have denne snak, og gerne inden at bebs kommer til verden – for når søvnen mangler og overskuddet ikke er på toppen, kan misforståelser og dårlige formuleringer nemt finde sted.

Selvfølgelig forløber alt smertefrit i nogle tilfælde, men det kan altså tære meget på parforholdet, hvis opvasken, nullermændene og vasketøjet hober sig op, og ingen har overskud til at tage sig af det.

I nogle forhold er arbejdsfordelingen meget ulige fordelt, og man forventer måske, at det ændrer sig efter fødslen.

En god øvelse er at sætte sig sammen, og slukke for TV, radio og mobilen. Og så skiftes til at sige en sætning, om hvad I forventer af hinanden. Den, der ikke taler, skal blot lytte.
Det kunne fx være:

‘Jeg forventer, at når baby kommer, så kan jeg bede dig om at tage opvasken/vasketøjet/støvsuge uden at du bliver irriteret eller sur’.

‘Jeg forventer, at når baby kommer, og jeg har brug for at sove en time, så tager du baby og går en tur – også selvom du kunne falde i søvn stående’

‘Jeg forventer, at hvis vi bliver uvenner over en dum bunke vasketøj – så kan vi give hinanden et kram og et kys og sige ‘pyt’ over vores skænderi’

Læser man i nogle af debatterne på Min-Mave, taler erfaringen dog for, at der bliver holdt fast i de vaner, man havde før, der kom et barn til verden.

Læs også: Sådan fordeler brugerne arbejdsopgaverne i hjemmet

Uge 15+1 – Baby er uden fedt

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 2,9 cm.

Vægten vil i denne uge være ca. 100 g.

Dit barns arme og ben er lange og tynde og mangler stadig fedtlag.

baby uge 15+1

 

Video af dit barns udvikling uge 15-20

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.