Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 17+1 – Flere bliver ældre mødre

gravid i uge 17+1 bliver en af de ældre mødre

Samfundet ændrer sig, og vi får børn senere og senere.

Hvis du hører til blandt de lidt ældre mødre, er du derfor langt fra alene.

Da der netop er så mange, der får børn tættere på 30 år, føler du måske på ingen måde, at du hører til i gruppen blandt de ældre, selvom du er 30+.

 

Hvorfor venter vi?

Der er stor forskel på, hvorfor man vælger at vente med at få børn.

Måske har du valgt at fokusere på din uddannelse og karriere først, måske har du først nu fundet den, du vil have børn med og måske har I kæmpet længe med at få børn.

Det kan indimellem virke som om, at der foregår en slags kamp mellem unge og ældre mødre om hvem der er bedst.

Begge grupper føler måske, at de bliver mødt af fordomme fra den modsatte gruppe.

Undersøgelser viser, at ældre forældre hviler mere i sig selv, og de er måske derfor mere rolige og tålmodige forældre.

Har man også styr på økonomi og arbejde, har man måske også mere overskud i hverdagen.

Læs også: Travle forældre truer børns trivsel

 

Omvendt har man måske ikke lige så meget energi, som da man var yngre og har måske sværere ved at holde til de udmattende nætter.

Der er formentlig lige mange fordele og ulemper ved at være ung som ældre mor.

Hver ligeglad med andres valg og fordomme og hvil i, at I har gjort, hvad der er rigtigt for jer.

Læs også: Ældre mødre får også raske børn

 

Lidt forskning på området

Forskning.no skriver, at ’Max Planck Institute for Demographic Research’ har foretaget en undersøgelse af 18.000 amerikanske børn, og konklusionen er, at børn der er født af mødre mellem 35 og 44 år, er lige så sunde og raske, som børn der er født af mødre mellem 25 og 34 år.

 

Uge 17+1 – Baby kan bevæge sig

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 3,6 cm. Mavens omkreds er ca. 12,6 cm, og lårbenet er ca. 2,3 cm.

Vægten vil i denne uge være ca. 180 g.

Dit barn kan nu bevæge alle sine led.

baby uge 17+1

 

9 måder børn minder om fulde mennesker

#9 De har meget svært ved at gå lige

#8 De snakker meget snøvlet

#7 De kan ikke styre, hvor højt de snakker

#6 Det er en stor bedrift, hvis det lykkes dem at ramme næsen med deres finger

#5 De har svært ved at nå på toilettet i tide

#4 Selv den mindste fornærmelse, kan få dem til at tænde helt af

#3 De er ikke gode til at danse

#2 De er ligeglade med, hvordan de ser ud, når de græder offentligt

#1 De er ikke helt sikre på, hvor de er, og hvordan de er kommet der

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.