Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 17+2 – Hvilke bleer skal du gå efter?

gravid i uge 17+2 køber bleer

Hvad gør bleer gode?

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at du skal bruge bleer til dit barn – og mange af dem!

Nogle dage kan en baby bruge ti bleer, og måske endda flere. Det kan derfor godt betale sig, at tænke sig om, inden man køber stort ind.

 

Hvor mange skal du bruge?

Bleerne er delt op i størrelserne fra 1 og opefter. Bleerne i størrelse 1 går fra ca. 2 kg til 5 kg.

Start med at købe en enkelt pakke bleer i den mindste størrelse. Du kan altid købe flere.

Man kan ikke altid gå blindt efter, hvilken vægt bleerne er beregnet til. Selvom dit nyfødte barn ikke vejer 5 kg, kan det altså hurtigt have brug for at skulle op i en større størrelse.

Hvis dit barn er lille, men godt polstret, er en større ble måske mere velegnet.

Hvis dit barn tisser igennem en ble, kan du heller ikke nødvendigvis gå ud fra, at det er en dårlig ble – måske skal du bare gå op en størrelse.

Læs mere: Bleer – Alt hvad der er godt at vide

 

Hænger pris og kvalitet sammen?

Det korte svar er nej –  i hvert fald ikke altid.

I 2012 blev Rema 1000’s bleer ‘bedst i test’. Bleerne fra Rema 1000 er blandt de billigste på markedet, og så er de endda Svanemærkede.

De lige så billige bleer fra Aldi ‘Vibelle’ klarede sig lige så godt som de dyreste mærker på markedet; Pampers og Libero.

Læs også: Allergi hos små børn

 

Uge 17+2 – Babys arme

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 3,7 cm. Mavens omkreds er ca. 12,7 cm, og lårbenet er ca. 2,4 cm.

Vægten vil i denne uge være ca. 180 g.

DIt barns arme er lange og tynde og er nu velproportionerede i forhold til resten af kroppen.

baby uge 17+2

 

Dagens video

Er du nybegynder?

Se en guide til, hvordan du skifter ble.

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.