Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 19+0 – Kan du mærke liv?

gravid i uge 19+0 kan mærke liv

      Kalender 

     19+0

     19+1

   19+2 

     19+3

   19+4 

   19+5 

   19+6 

Livmoderen vokser

Din livmoder går nu til navlen og er på størrelse med en lille bold.

Hvis du er førstegangsgravid, vil du formentlig mærke liv inden for de næste par uger.

Gravide beskriver ofte de første bevægelser som bobler i maven.

Det er derfor muligt, at du allerede har mærket liv, men at du bare ikke har været opmærksom på, at det var dit barn, du kunne mærke.

På dette stadie af graviditeten er det helt normalt, hvis der er perioder hvor du mærker liv hver dag, og der så kommer perioder, hvor du intet mærker til dit barn.

Husk også på, at livmoderen vokser i ryk, og den kan derfor have vokset sig så stor, at der er en periode, hvor du ikke kan mærke barnets bevægelser.

Hvis din moderkage ligger ud mod maveskindet, kan der gå et godt stykke tid endnu, før du kan mærke dit barn, da det skal have en del flere kræfter, før det kan sparke så hårdt, at du kan mærke det.

Se video: Du skal mærke liv hver dag

 

Kommer der mælk fra dine bryster?

Dine bryster gør sig klar til at producere mælk til dit barn, og du kan derfor opleve, at der flyder lidt råmælk fra dine bryster.

Det er ikke alle gravide, der vil se noget til mælken før barnet er ude og skal ammes.

Hvis du ikke ser noget til råmælk under graviditeten betyder det IKKE, at dine bryster ikke producerer mælk.

Du vil måske også opleve, at blodkarrene i dine bryster bliver tydeligere og at det brune område omkring brysterne bliver større og mørkere.

Læs mere: Colestrum – råmælk

Modtager du ikke allerede vores daglige graviditetsmails? Skriv dig op her

 

Uge 19+0 – Babys sanser udvikles

I denne uge vil dit barn vokse til at være ca. 20 cm langt. Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 4,3 cm. Mavens omkreds er ca. 14,7 cm, og lårbenet er ca. 2,8 cm.

Vægten er individuel, men vil i denne uge være ca. 280 – 300 g.

Dit barns sanser udvikler sig hurtigt nu, og hjernen tildeler specialiserede områder for lugte-, smags-, høre-, se- og følesansen.

Dit barn kan måske allerede høre din stemme, så syng endelig igennem, så dit barn rigtig får mulighed for at høre din stemme.

baby uge 19+0

 

Vidste du…

at babyer reagerer positivt på lugten af deres mors bryst, men vil ignorere ammeindlæg, der har været brugt af andre kvinder?

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.