Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 19+3 – I dag kan du se kønnet

gravid i uge 19+3 lærer at give babymassage

Når du en dag står med din baby i armene, har du måske brug for metoder til at berolige dit barn.

En rigtig god måde at skabe kontakt til sit barn, som samtidig virker beroligende, er babymassage.

 

Derfor er babymassage godt

Babymassage er godt af mange grunde, og her kommer et par af dem:

  • Det kan sætte gang i dit barns vægtstigning
  • Det kan hjælpe på fordøjelsen
  • Det kan virke lindrende på tandpine, når tænderne kommer frem
  • Det giver dit barn en bedre fornemmelse for sin krop og kan derfor have en positiv effekt på den motoriske udvikling
  • Det kan berolige dit barn
  • Og det kan hjælpe dit barn til at sove bedre

Udover alle de gode effekter af babymassage er det også “bare” en rigtig god måde at hygge med sit barn på.

Læs mere: Massage mod kolik 

 

Uge 19+3 – I dag kan du se kønnet

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 4,4 cm. Mavens omkreds er ca. 15,2 cm, og lårbenet er ca. 2,9 cm.

Vægten er individuel, men vil i denne uge være ca. 280 – 300 g.

Hvis du er til en gennemscanning i denne uge, vil man kunne se, om I venter en dreng eller pige – hvis barnet altså ikke skjuler sine ædlere dele.

baby uge 19+3

 

Dagens video

Få tips til at massere din baby

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.