Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 19+5 – Har du livagtige drømme?

gravid i uge 19+5 har mange drømme

Mange gravide vil opleve, at de drømmer meget mere og at drømmene er mere livagtige end normalt.

Nyd din fornyede kreativitet!

 

Har du drømme om fødslen?

Når man er gravid, spekulerer man på nye ting og får nye bekymringer, også selvom det ikke er noget, der fylder i dagligdagen.

En gravids drømme kan både være meget skræmmende og dejlige drømme om dit kommende barn.

Drømmene er altså på et ubevist plan med til at forberede dig på de nye bekymringer, man står med som forældre.

Nogle vil måske have en drøm, hvor de finder ud af, hvilket køn barnet har. Drømmen kan være så virkelig, at den gravide er overbevist om, at det så også passer.

Senere drømmer den gravide måske lige så livagtigt, at hun føder en fugl – det kan måske minde hende om, at det ikke er sikkert, at drømmen om kønnet var en forudsigelse.

Mor dig over dine drømme og skriv eventuelt de rigtigt sjove ned.

Læs mere: Brugernes drømme

 

Uge 19+5 – Baby hviler på moderkagen

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 4,5 cm. Mavens omkreds er ca. 15,6 cm, og lårbenet er ca. 3,0 cm.

Vægten er individuel, men vil i denne uge være ca. 280 – 300 g.

Ved scanninger kan man se, at børn ofte læner sig op af moderkagen. Moderkagen tager på ingen måde skade af dette – blodtilstrømningen forbliver stabil.

baby 19+5

 

Brugernes drømme

“I nat drømte jeg igen at jeg gik i fødsel, noget før tid da jeg stadig var på arbejde. Ud af det kom der simpelthen den grimmeste lille fugl, den var helt hvid med meget orange næb og ben og en abnorm lang hals 🙂 oven i det blev vi sendt hjem med det samme og fuglen ville ikke amme, ikke nok med det blev den ved med at stikke af fra mig når den skulle skiftes, den var endda nær druknet ved naboens vindue fordi det regnede så meget. Blev efterfølgende meget ked da jeg tænkte at den nok ville “flyve fra reden” noget før de andre 5.”

Skriver Jettemhansen

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.