Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 19+6 – Hvad er svangerskabsforgiftning?

gravid i uge 19+6 har svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning er ikke en reel forgiftning i kroppen, selvom det kan lyde sådan.

Når man kalder det forgiftning, skyldes det, at kroppen reagerer som om, der var en forgiftning i kroppen.

 

Sådan opstår svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning opstår som regel i den sidste halvdel af graviditeten og kan opstå meget pludseligt.

Ofte vil den gravide slet ikke være klar over, at noget er galt, før hun får beskeden fra jordemoderen.

Et af formålene med jordemoderbesøg er faktisk at spotte svangerskabsforgiftning.

Der er forskellige tegn på svangerskabsforgiftning, der hver for sig er helt normale og harmløse, men har man pludselig alle symptomer, er der også en risiko for, at man har for svangerskabsforgiftning.

Du kan ikke gøre noget for at undgå svangerskabsforgiftning. Der er dog øget risiko for gravide, der havde højt blodtryk før graviditeten.

Undgå derfor en stressende hverdag på arbejdet. Snak med din læge, hvis du er i tvivl, om du bør sygemeldes.

Læs mere: svangerskabsforgiftning

 

Symptomer på svangerskabsforgiftning

  • Trykkende hovedpine – specielt pandehovedpine
  • Synsforstyrrelser
  • Smerter i mellemgulvet
  • Generel og vedvarende utilpashed
  • Uro og en følelse af irritabilitet i kroppen
  • Trykken for brystet og evt. opkastninger
  • Tiltagende massiv væskeophobning og voldsom, pludselig vægtstigning.

Hvis du oplever flere af disse symptomer, bør du kontakte din jordemoder og blive undersøgt.

Du vil i mange tilfælde blive sygemeldt fra dit arbejde, hvis du får svangerskabsforgiftning, og du vil blive beordret til at slappe af.

Læs også: Kur mod svangerskabsforgiftning rykket nærmere

 

Uge 19+6 – Babypigen danner sine æg

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 4,6 cm. Mavens omkreds er ca. 15,7 cm, og lårbenet er ca. 3,1 cm.

Vægten er individuel, men vil i denne uge være ca. 280 – 300 g.

Hvis du venter en pige, vil der på dette tidspunkt i graviditeten være dannet op mod fem millioner æg. Drenge producerer først sædceller i puberteten.

baby uge 19+6

 

Dagens video

Se en baby snakke i telefon med sin far 😉

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.